Jordskælv
Om
Japan 2011
Herunder finder du websteder om jordskælvet der målte 8,9 på Richterskalaen.
EMSC - Jordskælvet i Danmark februar 2010
Fakta om jordskælvet der skete ud for den nordjyske vestkyst. Udover angivelse af epicenter og styrke, findes også kort over området.
Tema om jordskælv på elevuniverset

Brug siden på elevuniverset som udgangspunkt til et forløb om jordskælv, hvor der introduceres til emnet med små beskrivelser, billeder og film.
Faktalink om jordskælv
Den centrale baggrundsviden kan både lærer og elever hente i Faktalinks omfattende artikelsamling om jordskælv. Log på med SkoleKom brugernavn og adgangskode og få adgang til letlæste artikler om jordskælv, målinger, historiske skælv, en debat om jordskælv og meget mere. Artiklerne kan udskrives (18 sider) og anvendes som grundbogsmateriale.

Earthquake for Kids
Et meget omfattende websted med aktiviteter, artikler og ideer til et emne om jordskælv. Her er fx adgang til en billedordbog, forskellige spil og quizzer, ideer og forslag til projekter (Science Fair Ideas) og baggrundsartikler med billeder. Vælg aktiviteter efter emne eller niveau. Kan anvendes som supplement til forløbet eller som ekstramateriale.
Virtual Courseware : Earthquake
Eleverne kan blive kåret til Virtual Seismologists ved på grundlag af seismogrammer at beregne epicenter og styrke for jordskælv. Det virtuelle jordskælv aktiveres via knapper, som sidder nederst på hjemmesiderne (så man får læst teksten!). En spændende side der dog kræver nogen forberedelse fra både lærer og elev.
Virtual Earthquake
Her kan man afprøve sin kunnen som seismolog (og tilmed få et lille bevis), når man skal analysere seismiske bølger i forbindelse med et fiktivt jordskælv. Desuden findes en række billeder om emnet.
Earthquake Bulletin
På dette websted findes en liste over de seneste større jordskælv og herunder informationer om skælvets størrelse, et detaljeret kort over området og stedet indplaceret på jordkloden. Blandt siderne findes også en liste over større betydende jordskæv (mere end 6,5 på Richterskalaen).
Earthquakes in the last week
Et eksempel på anvendelse af GIS, hvor data fra USGS lagt ind på Google Maps. Her vises alle jordskælv, der er større end 2,5 på Richterskalaen. Sæt eleverne til at studere mønstre på kortet og lav sammenligninger med pladetektoniske kort. Klik på de forskellige signaturer, hvis du ønsker information om de enkelte jordskælv.
USGS - Earthquakes
En relativ kort og præcis gennemgang af emnet jordskælv. Følgende temaer er beskrevet i artikel og billede: Hvad er jordskælv? Hvor og hvorfor opstår jordskælv? Hvordan forudsiges og måles jordskælv? Især billederne er velegnet til en fælles gennemgang og samtale om kræfter og konsekvenser.
GEUS – Seismologi og jordskælvsforskning
Danmark og Grønlands Geologiske Undersøgelse GEUS har ansvaret for indsamling og opbevaring af seismologiske data i Danmark, Grønland og på Færøerne. Her kan man læse mere om deres arbejde, samt finde en lang række oplysninger om jordskælv i Danmark. Her finder du forklaringen på de danske jordskælv, en liste med ofte stillede spørgsmål, oversigt over mærkbare jordskælv samt en række forskellige korte baggrundartikler skrevet i et forholdsvis letlæst sprog. Eleverne i de ældste klasse kan komme langt på egen hånd her.
Har du ideer til siden, fx gode websteder, ideer til undervisningen eller materiale, du vil dele med andre? Kontakt redaktøren.


Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg
