Menu
• Indhold

Klima- og plantebælter

 

Klima- og plantebælter

Rimfrost på mark

Arbejdet med klima- og plantebælter tager udgangspunkt i en forståelse af, hvad det er, der bestemmer klimaet. Her ses på jordens hældning og bane omkring solen, fordeling af hav- og landområder, havstrømme med mere. Herefter  introduceres naturligt Martin Vahls klimazoner. Emnet suppleres oplagt af illustrationer og animationer, der hjælper eleverne til at forstå de lidt indviklede sammenhænge.

Lad eleverne efterprøve deres viden om klima- og plantebælter ved at analysere hydrotermfigurer fra alverdens klimastationer og efterfølgende tjekke deres resultater på klima- og plantebæltekort i atlas. Eleverne kan også finde billeder af deres lokaliteter gennem billedsøgning (lav søgninger med kombination af lokalitet og ord som landscape og nature).

Afslutningsvis kan eleverne sammenligne befolkningskort med klima- og plantebæltekort i atlas. Fordel evt. regioner/verdensdele blandt eleverne. Kan vi nogle steder forklare fordelingen af jordens befolkning på kloden med klima- og plantezonerne?

Om

Udvalgte Trinmål fra Fælles Mål

  • Efter 8. klassetrin
  • beskrive jordens inddeling i klimazoner og plantebælter.
  • Efter 9. klassetrin
  • sætte de forskellige naturgeografiske mønstre ind i større sammenhænge
  • analysere og forklare, hvordan og hvorfor mennesker har bosat sig forskellige steder på jordkloden.
Snelandskab ved å
 

Martin Vahls klima- og plantebælter

Ørken

Her kan du læse mere om Martin Vahls klassifikation og finde ideer til, hvordan der kan arbejdes med at eleverne fremstiller deres egne klimakort i undervisningen.

Læs mere om Martin Vahls klima- og plantebælter

Årstider på elevuniverset

Jorden og solen

Animationer der kan illustrere, hvordan jordens bevægelse omkring solen flytter på indstrålingen og ændrer længden på dag og nat. Bruges til præsentation og som forudsætning for at forstå ITK og klima- og plantebælternes udbredelse.

Læs mere om Årstider på elevuniverset

Global Climate Animations

Temperaturkort

Gode animationer der viser de forskellige mekanismer i årstidsvariationerne. De forskellige animationer viser variationer i temperatur, nedbør, nettonedbør og jordfugtighed. Endvidere er der en animationer, der viser ITK – alt sammen meget velegnet til præsentation.

Læs mere om Global Climate Animations

Kloden og klimaet - opgave om tropisk regnskov

Regnskov

En meget omfattende ressource til arbejdet med klima og klimaforandringer. Til arbejdet med klimazoner kan fx fremhæves en udfordrende opgave om tropisk regnskov, hvor man skal analysere klimaet i PortoVelho, Brasilien ved blandt andet at inddrage Martin Vahls klimainddeling.

Læs mere om Kloden og klimaet - opgave om tropisk regnskov

Klimaændringer truer Europas planter

Der er stor risiko for, at en del europæiske plantearter går tabt inden 2080, selv ved moderate klimaændringer. Læs mere i denne artikel.

Nordboere genetisk tilpasset koldere klima

Nordboere er genetisk tilpasset det koldere klima. Det viser en undersøgelse publiseret i tidsskriftet Science - læs mere om undersøgelsen i denne artikel.