Menu
• Indhold

Landbrug og råstoffer

 

Landbrug og råstoffer

Om

Økologisk landbrug i EU

Inddel klassen i grupper og lad dem lave en præsentation, hvor de beskriver det økologiske landbrug i et EU-land. De kan fx besvare følgende spørgsmål:

  1. Hvor ligger landet?
  2. Hvad er befolkningstætheden?
  3. Hvor stor er andelen af økologiske landbrug og hvordan går udviklingen?
  4. Hvad dyrkes?
  5. Hvad er gennemsnitsstørrelsen på de økologiske landbrug?
  6. Hvor stor en del af arbejdsstyrken er beskæftige med landbrug?
  7. Hvad kan siges om landets terræn, klima og landbrugsområdernes fordeling i landet? (brug andre kilder - se 'Undersøg et land')
  8. Hvilke betydningsfulde landbrugsvarer produceres i forhold til EU's samlede produktion?

Desuden kan eleverne finde billeder på nettet, der støtter deres præsentation - fx billeder af de forskellige landbrugsområder og afgrøder.

Læs mere om Økologisk landbrug i EU

Kaffestudie.dk

Kaffe

Arbejd tværfagligt med emnet kaffe. På disse sider finder du materialet til geografi. På overliggende sider findes materiale til både biologi og dansk - her er desuden et tværfagligt spil, hvor eleverne udfordres på deres kaffeviden. Geografidelen består af et tekst- og opgavehæfte til udskrivning, hvor der kredses om emnet kaffeproduktion indenfor områderne atlas, klima og globale handelsmønstre. Desuden findes en lærervejledning til hele materialet.

Læs mere om Kaffestudie.dk

Udvalgte Trinmål fra Fælles Mål 2009

  • Efter 8. klassetrin
  • give eksempler på, at forskellige dyrkningsmønstre er afhængige af og har indflydelse på de givne naturforhold.
  • Efter 9. klassetrin
  • anvende viden om landskab, klima, jordbund og vand til forståelse af de forskellige måder, mennesker bor på rundt i verden.
Kobberplader i Antagofasta

Kobberplader fra minerne inde i landet ligger klar til udskibning i Antafagosta. © Jørn Madsen

Ris - forskellige høstmetoder

Rismark, Kina

De følgende små filmklip kan anskueliggøre, hvordan anvendelse af ny teknologi, gennem stadig mere effektive maskiner, kan give bedre resultater i landbrugs- produktionen. Bemærk at den største mejetærsker har larvebælter, så den kan køre på den fugtige og bløde jord.

Bedriften

"Bedriften" er et computerbaseret spil om landbrug udviklet til brug i undervisningen i biologi, geografi og samfundsfag. Spillet giver eleverne indblik i landbrugets vilkår og udgør derved et udgangspunkt for refleksion og for diskussioner i klassen om forskellige aspekter af landbrug - både i forhold til valg af erhverv/livsstil, årets gang på landet, miljø, dyrevelfærd osv.

Læs mere om Bedriften

Kyllingeskolen

En elevrettet præsentation om landbrug og produktion af kyllinger i Danmark og resten af verden. Materialet er opdelt i fire områder, hvoraf det relevante for geografi findes under 'Den kritiske forbruger'. Her finder du forskellige dilemmadialoger om samfund, politik, økonomi og sundhed. Eleverne skal fx tage stilling til, hvilke kyllingeproducenter i verden, der skal have størst opmærksomhed. Materialet indeholder også lærervejledning og opgaveark (pdf) og kan med fordel anvendes i tværfaglige forløb med biologi, samfundsfag og hjemkundskab.

Geoviden - Mineralske råstoffer i Grønland

Beskrivelse i tekst og billede af råstofudvinding på Grønland. Her er både historisk rids, tal og beskrivelse af aktuelle projekter med udvinding af råstoffer som, guld, diamanter, niobium, zink og bly. Endvidere findes et helt afsnit om miljømæssige konsekvenser. Et meget omfattende materiale, der på tekstsiden er velegnet til lærerens forberedelse, mens en række billeder og illustrationer fint vil kunne anvendes til præsentation på klassen.