Ordcollager

Om
Hvad viser collagen?
Store ord huskes af mange - små ord huske af færre.
Med ordcollager får du og dine elever overblik over udbyttet af undervisningen.
Ovenfor ses et eksempel på en ordcollage (ABCya!) lavet med udgangspunkt i et emne om vulkaner. Værktøjet bruges som evaluering, hvor begreber og centrale ord fra emnet vises. Antallet af elever der husker et ord fra forløbet bestemmer størrelsen.
Du kan bruge ordcollager efter mange forskellige typer undervisning. Spørg eleverne, hvad de lærte noget om - efter
- en lektion
- et større emne eller tema, der er gennemgået i fællesskab
- et projekt
- en film
- en ekskursion
- …
Sådan gør du
Ordcollager laves nemt med en række værktøjer, du kan finde på nettet. Skriv eller kopier ordene ind, tryk på en knap og collagen dukker op på skærmen. Nogle værktøjer giver mulighed for at gemme - også som webside. Ellers kan man tage et billede af skærmen med 'Print Screen' funktionen. Du finder nogle udvalgte værktøjer til højre.
Eleverne kan skrive eller sende deres ord til dig. Alternativ kan oprettes et fælles dokument - fx i Google Docs, hvor alle skriver ind (evt. hjemmefra).
Fælles for følgende programmer er, at de kan håndtere æ, ø og å – samt en stor ordvariation. Desuden kræver de ikke registrering, så de er lette at gå til.
Få mere ud af evalueringen
Efterhånden som man afprøver ordcollager, finder man ud af, hvordan denne type evaluering fungerer bedste med de elever, man har. Prøv at variere, hvilken opgave eleverne får til ordcollagen. Eleverne kan finde et bestemt antal ord fra forskellige ordklasser (navneord, udsagnsord og tillægsord). Man kan også begrænse antal ord, ved at stille krav om, hvordan ordene skal være bøjet (fx ental, navneform og 1.grad).
Uanset fremgangsmåde bør læreren sørge for, at collagen ikke indeholder stavefejl - det er jo ikke en evaluering i retstavning.


Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg
