Demokratikanonen i din undervisning - Danmark i 1700-tallet

I 1700-tallet havde vi enevælde. Enevælde gjaldt ikke kun i statens styrelse. Enevælde gennemsyrede hele samfundet. Herremanden var enevældig på sine jorde og i sine landsbyer, og gårdfæsteren var enevældig på sin gård. Alligevel var der et udbredt demokrati i landsbyerne i form af de såkaldte bystævner. Her samledes gårdfæstere og gårdejere og bestemte om fælles ting i landsbyen.

"Bystævnet var dels navnet på fæstebøndernes møde, hvor alle havde pligt til at deltage, når oldermanden indkaldte ved at blæse i byhornet, og dels navnet på mødestedet, der ofte var under et stort træ. Hver bonde sad på en sten, hvori der var ridset et bogstav. Samme bogstav var på den kæp, som bonden skulle have med til mødet. Oldermanden ledede så drøftelserne f.eks. om, hvornår man skulle begynde at høste og ´opgive ævred´ d.v.s. nedlægge den midlertidige indhegning af kornmarken og lade kvæget gå frit omkrig på den afhøstede stubmark." (Finn Thorshøj)

Tryk på billedet og det bliver større.

Alt kunne bystævnet tage op, og den tids demokrati formåede (også) at gøre enkle sager indviklede. Svend Frederiksen har i sin bog Seden, træk af sognets historie gengivet en historie fra 1790, om hvad man skulle gøre, hvis gæs fra Seden svømmede over Odense å til landsbyen på den modsatte bred, Biskorup. De to bystævner bestemte på et fælles møde, at gæssene skulle indfanges og overgives til oldermanden i den berørte by. Herefter skulle en vurderingskommission bestående af tre repræsentanter fra hver af de to landsbyer samt en opmand fra en tredje landsby afgøre, hvad gæssene havde forvoldt af skade. Når dette var gjort, kunne gæssene udleveres til ejermanden mod behørig skadeserstatning og optagelsespenge til oldermanden, der jo også havde haft udgifter ved at have gæssene gående.