Kejser Augustus - en del af historie-kanonen
Med kejser Augustus som omdrejningspunkt er der mulighed for at undervise i Romerriget, styreformer, dansk jernalder og Antikken.
Kejser Augustus
Kejser Augustus, der egentlig hed Octavian, levede fra 63 f.Kr. til 14 e. Kr. Det var ham, der ifølge Ny Testamente ville skrive alverden i mandtal, dengang da Jesus blev født. Han var Cæsars stedsøn og hovedarving. Da Cæsar myrdedes i 44.f. Kr. var Augustus 18 år og befandt sig i Grækenland. I den borgerkrig, der fulgte, vandt han mere og mere indflydelse. Hans sidste modstander var Marcus Antonius, som i dag mest er kendt for at være forgabt i Ægyptens dronning, Cleopatra. År 31 f. Kr. var han enehersker og reelt kejser, selvom han bibeholdt demokratiets facade. Han skaffede Romerriget fred, litteraturen blomstrede, og selv var han en fremragende administrator.
Mens August var kejser i Rom, havde vi jernalder i Danmark. Billedet til venstre viser to piger, der er ved at efterbehandle deres knive, de lige har smedet. De befinder sig i en jernalderlandsby.
Inspiration til din undervisning
Om Inspiration til din undervisning
Annas Romguide: Kort om Augustus
Her fortæller Anna om Augustus, om Rom og om bygningsværker; hun viser også kort etc.
Meget inspiration fra Nationalmuseet
Nationalmuseet præsenterer her et overflødighedshorn af opgaver, drama, inspiration …
Vidste du i øvrigt, at ...
… kejser August var lille og spinkelt bygget. Derfor gik han med høje hæle for at virke større. Han var gift tre gange. Sidst med Livia. Det var hendes søn fra et tidligere ægteskab, Tiberius, der efterfulgte Augustus som kejser?
Litteratur
Om Litteratur
Augustus
Anmeldelse af bogen "Augustus. Liv og virke" fra 2001 af Rudi Thomsen.
Politikens Verdenshistorie bind 5
Her læses en omfattende gennemgang af hele Romerriget.
Poul Nielsen: Roms vandforsyning - en fortælling om dengang for længe siden.
Bogen, der udkom på Fysikforlaget i 2004, fortæller levende og godt om, romernes forhold til vand.
Steder
Om Steder
Ny Carlsberg Glyptotek
Glyptoteket har samlinger fra bl.a Romerriget.
Lokale museer
Dit lokale museum har sandsynligvis effekter fra jernalderen.
