Menu
Kopi af Den store Jellingsten i museet Kongernes Jelling
 
• Indhold

Københavns bombardement - en del af historie-kanonen

En undervisning med omdrejningspunkt i Københavns bombardement kan fortælle om civile i krig, om Napoleonskrigene, om søslag, om Københavns historie og om Englands voksende magt.

Københavns bombardement

Københavns bombardement

Englænderne havde ødelagt Napoleons flåde ved Trafalgar 1805. Den danske flåde var dermed den største i verden næst efter englændernes egen. Danmark havde en stor udlandshandel og tjente godt på, at stormagterne ikke havde skibstonnage nok til handel, da skibene skulle bruges i krig. England ønskede at blokere for Frankrigs forsyninger samtidig med, at de ikke ville risikere, at den danske flåde blev stillet til rådighed for Napoleon. Derfor forlangte de at få den danske flåde. Det kunne Danmark naturligvis ikke acceptere. Derfor blev hovedstaden bombet, indtil Danmark måtte parere ordre. Resultatet blev 7 års udmattende og udsigtsløs krig mod England.

Bombardementet fandt sted fra såvel de engelske skibe som fra kanoner på land. Bombardementet strakte sig over 4 døgn fra 2. september til 6. september. Der blev bombet med kanoner, morterer og congraveske raketter. Efter de 4 døgn var 188 soldater dræbt og 346 såret. Af civilister var 1600 dræbt og 1000 såret; mænd, kvinder og børn i flæng. Af byens huse var 1600 alvorligt skadet og 300 var komplet ubrugelige. Byens indbyggertal var ca. 100.000 før bombardementet …

København oplevede således at blive den første by i Europa, der udsattes for bomber og raketangreb.

 

Inspiration til din undervisning

Om Inspiration til din undervisning

Englandskrigene

En omfattende side om dette Europas første bombardement af civile.

Englandskrigene på Elevuniverset

Englandskrigene fortalt for elever. Der er også en quiz. Siden henvender sig primært til 4.-6. klassetrin

Københavns Bombardement

Internetsiden danskhistorie.dk fortæller om begivenheden. Noget af teksten kan kun læses, hvis man har abonnement.

Litteratur

Om Litteratur

Palle Lauring: Billeder af Danmarks historie

Bogen gengiver 5 malerier, malet af samtidens kunstnere, og Palle Lauring kommenterer såvel begivenheden, det enkelte maleri skildrer, som maleriet.

 

 

Sejlskib
 

Rikke Agnete Olsen: 41 Fortællinger

Fru Olsens bog udkom 2004 og i kapitlet "Den gale hest" fås et godt overblik over Danmarks situation under Napoleonskrigene. 

 

Gyldendals og Politikens Danmarkshistorie

De to forlags Danmarkshistorie fra 1980'erne og 90'erne fortæller i bind 10 udførligt om Bombardementet, dets forudsætninger og følger.