Undervisningsforløb med udgangspunkt i Solvognen

Formålet med følgende undervisningsforløb er at:

1. Eleverne præsenteres for typiske opdelinger af dansk historie, når de fortsætter med at udvikle og kvalificere deres tidsfriser.

2. Elevernes forestillinger om egne og andres kulturer, livsformer og værdier udfordres og perspektiveres ved at inddrage aspekter fra andre kulturer.

3. Eleverne styrker deres lyst og evne til at skabe historiske fortællinger. Det kan ske med afsæt i historiske spor, fx en gravhøj, en mønt, en beklædningsgenstand, som undersøges og indgår i fortællingen.

4. Læreren skaber situationer, fx i form af rollespil, hvor eleverne oplever, at mennesker indgår i historisk betingede fællesskaber, fx venskaber, slægt og andre sociale grupper. I rollespillene kan der i stigende grad lægges vægt på at illustrere magt og beslutningsprocesser i forskellige tidsaldre og typer af fællesskaber.

Følgende undervisningsforløb vil være baseret på ovenstående.

Mål for undervisningsforløb om Solvognen:

Målene med at undervise eleverne i den danske folkeskole i emnet Solvognen kan som udgangspunkt være følgende:

1. Give eksempler på tidstypiske fremstillingsformer og opfindelser, der er begrundet i udvikling af værktøj, materialer og videnskab.

2. Sætte begivenheder fra Danmarks historie i tidsmæssig relation til verdens historie.

3. Kende betegnelser for tidsepoker, der knytter sig til Danmarks historie, herunder stenalder, bronzealder, jernalder, middelalder og oplysningstid.

4. Formulere historiske fortællinger, hvori personerne udtrykker holdninger til historiske begivenheder.

5. Give forklaringer på spor fra fortiden i landskabets udformning, bygningsværker og monumenter.

Man kan føje yderligere mål til listen.

Undervisningsforløbet Solvognen:

I første omgang er det vigtigt at man placerer den periode man skal arbejde med på en tidslinie således at eleverne ved hvor de befinder sig i historisk tid. Relater gerne begivenhederne i Danmarks historie til begivenheder og ideologier andre steder i verden.

Bronzealderen dækker i Danmark perioden mellem ca. 2000 f.kr. og ca. 500 f.kr. Og placeres i dansk histories tilfælde mellem stenalderen og jernalderen. I Egypten og dele af Europa er der indskudt en kobberalder mellem stenalderen og bronzealderen, men denne er ikke medtaget i dansk historie.

 

 

Tidslinie: Yngre Jernalder:
750-1050 e.kr. Vikingetid.
400-750 e.kr. Germansk jernalder. Ældre Jernalder
0-400 e.kr. Romersk jernalder.
500-0 f.kr. Førromersk jernalder.

Yngre Bronzealder:
700-500 f.kr. Periode 6. Bronzealderen afsluttes.
900-700 f.kr. Periode 5. Sidste store opblomstring.
1100-900 f.kr. Periode 4. Ældre Bronzealder:
1300-1100 f.kr. Periode 3.
1500-1300 f.kr. Periode 2. Gravhøje, individualisering.
1700-1300 f.kr. Periode 1. Stenalderens gruppeorientering går i opløsning. 2000 f.kr. Første forsøg på støbning med bronze.

Bondestenalder:
2400-1700 f.kr. Dolktid.
2800-2400 f.kr. Enkeltgravstid.
3300-2800 f.kr. Jættestuetid.
3900-3300 f.kr. Dyssetid. Jægerstenalder:
13000 -3900 f.kr.

Solvognen Intro: Overalt findes der spor fra forgangne tider og når man bevæger sig rundt i det danske landskab støder man ofte på gravhøje i umiddelbar nærhed af nutidens folkekirker. Der findes spor og rester af bronzealder folkets religion og dagligdag. Både i gravhøjene og moserne har man gjort fund der, når man ser på dem samlet set, fortæller de os om bronzealder folkets forståelse af verdenen.

Solvognen der er fundet i Trundholm mose i 1902, blev lavet i ældre bronzealder omkring 1350 – 1400 f.kr. Ud fra symbolerne på solvognen har man kunnet fastslå at religionen i ældre bronzealder var forbundet med myterne om solens rejse over himlen og gennem underverdenen.

Et lignende forhold til solen kan se i den trosretning der findes i Egyptisk kultur omkring faraoernes tid, i perioden fra ca. 3000 f.kr til omkring 800 f.kr. Forskellen mellem solvognen og den Egyptiske tro er at solvognen bliver trukket af en hest der er kontrolleret af solen, hvorimod solens rejse hen over himmelhvælvet i Egyptisk mytologi er forbundet med skarabæen (guden Khepri). I Egyptisk tro er det altså en kæmpe skarabæ der skubber solen over himlen (dag) og gennem underverden (nat), således at solen kan genfødes på ny næste morgen.

Bronzealder folket troede ikke på menneskelige guder som vi kender det fra vikingetiden, de tilbad derimod kræfter der bevarede naturen, disse kræfter sørgede for solens genfødsel hver morgen og planternes genfødsel hvert forår. Solvognens forgyldte side har højest sandsynligt repræsenteret dagen (himmelen) og den uforgyldte side har repræsenteret natten (underverdenen). Man kan måske ligefrem forestille sig at man belærte folket om solens gang, mens man benyttede solvognen som et illustrativt værktøj.

I helleristningerne fra yngre bronzealder finder man mange eksempler på ”solheste”, hvilket tyder på at man har fulgt denne tro gennem hele bronzealderen. På diverse indridsninger og helleristninger ses solen dog også i selskab med andre væsner som for eksempel fugle, fisk, slanger og skibe.

Ligesom Egypterne og Inkaerne ofrede til deres guder ofrede man også til sine guder i den danske bronzealder denne skik kan spores helt tilbage til stenalderen og man ofrede både materielle ting så som våben, smykker og redskaber og mennesker blev også ofret til guderne, som oftest i form af moseofre eller ved gravsætninger af ”fine” folk. Man har i forbindelse med udgravningen af Egtvedpigen fundet resterne af et ca. 6-årigt barn og man formoder et dette barn er et brandoffer der er blevet gjort i forbindelse med Egtvedpigens gravsætning. Ved hjælp af den dendrokronologiske metode har man kunnet fastslå at Egtvedpigen blev begravet i 1357 f.kr.

Læreren laver en Power point der viser og fortæller om: Offerfund, gravhøje, samfundsstruktur, dagligliv.

Solkult: Kosmos. Kaos. Opretholdelsen af naturens og samfundets orden. Gudinden Maat er forbundet med ordene, orden harmoni, sandhed, retfærdighed, balance.

Rollespil

Jeres landsby er blevet ramt af en frygtelig sygdom der rammer byens børn, høvdingens datter og andre børn er døde og alle plages af frygt og sorg. Høvdingen har tilkaldt landsbyens shaman/troldmand og man er blevet enige om at bringe guderne et offer for at mildne deres vrede imod byen.

Rolleliste: Høvding og hustru. Troldmand. Familie med to syge børn, faderen er byens smed. Familie hvis børn ikke er ramt af sygdom, hvor faderen er meget velanset og respekteret i hele landsbyen. Familie med 1 sygt og 1 rask barn hvor faderen ikke er specielt vellidt i landsbyen.

Diskuter: ”Hvad skal ofret være?”, ”Hvorfor netop denne ting eller person?”.

Til Læreren: Gør eleverne opmærksomme på at ofret ikke kan være hvad som helst, det er vigtigt at det er et godt offer således at guderne vil være tilfredse med ofret. Altså skal ofret have en vis betydning og værdi. Hvis, eleverne vælger at ofre et menneske stopper sygdommen og resten af landsbyen går fri. Hvis, eleverne vælger at ofre materielle ting fortsætter sygdommen med at hærge. Beslutningen er elevernes og elevernes alene.

Offer moser/mosens mystik. (Dem der ofrede ofret er væk, men ofret er bevaret).

”Hvorfor tror i at man ofrede mennesker”, ”Husker i andre tidspunkter i Danmarks historie hvor man også har ofret mennesker (trælle, vikingetiden)?”, ”Kan man relatere det at ofre mennesker til i dag (syndebuk, Jesus, martyrer)?”

Læs Martin A. Hansens novelle: ”Offer”.

Hvordan oplever i jeres egen diskussion i forhold til novellen? Hvad var sværest ved at skulle vælge et offer? Havde i samvittighedskvaler ved at skulle vælge et menneske som offer for at redde resten af byen? Hvad tror i kunne anspore datidens mennesker til at ofre mennesker? (Tro, frygt?)

Kendte lig

Egtved pigen (bronzealderen, gravhøj), Tollund manden, Elling kvinden, Grauballe manden, Borremose kvinden (yngre bronzealder ca. 700 f.kr), Haraldskær kvinden, Huldremose kvinden, Krogens møllemose, Madesø manden.

Links til eleverne:

http://www.guderoggrave.dk/tema/relisolhest3.htm http://www.guderoggrave.dk/tema/Relisolvogn2.htm http://www.guderoggrave.dk/ http://www.natmus.dk/sw4515.asp National museet. http://skelhoej.natmus.dk/ Bronzealderens Gravhøje. http://www.members.tripod.com/solvogn/ Gravhøje, moselig, helleristninger og offergaver.

Links til læreren:

Lærer orientering. http://www.arild-hauge.com/helleristningbild-dk.htm Helleristninger. http://www.arild-hauge.com/solhverv.htm Arkæoastronomi http://www.rundetaarn.dk/dansk/observatorium/arkeoas.htm http://www.arild-hauge.com/solhverv.htm http://www.ancient-astronomy.dk/dankult.htm http://www.rundetaarn.dk/dansk/observatorium/midsommer.html Solhverv/Sankt Hans. http://www.silkeborgmuseum.dk/dk/moselig.html http://www.tollundmanden.dk/Tollund manden og Elling kvinden. http://www.historie-online.dk/special/artikler/madeso.htmMadesø manden. http://da.wikipedia.org/wiki/Bronzealder http://da.wikipedia.org/wiki/Danmarks_forhistorie http://da.wikipedia.org/wiki/Egtvedpigen

Litteratur:

Danmarks oldtid 1-4. Af Jørgen Jensen. Bind 2. Bronzealder 2.000-500 f.kr. 612 sider, 21 x 27,5 cm. Ill.: 296 fotos (182 i farver), 205 tegninger (7 i farver), 7 figurer, 25 kort. Udgivet 2002

Isakson, Börje
Solvognen

tekst: Börje Isakson, illustration: Jens Ahlbom, dansk oversættelse: Peter H. Petersen
2002. 93 sider, illustreret i farver. Forlag: Klematis. ISBN: 87-7905-681-4. Emne: arkæologi; Solvognen; bronzealderen;
August og Amanda finder i en udgravning af en gammel boplads noget, som de tror, er en gammel frisbee, men som viser sig at være starten på et spændende eventyr for de to børn. Hvis børnene ikke finder solvognen bliver en ung pige ofret -
Velegnet til oplæsning fra 7 år
Selvlæsning fra 10 år
Fra 9 år

BOG

Sørensen, Kurt, f. 1938
Mysteriet om Solvognen: en keltisk kultvogn fra elverfolkets Odsherred. 1998. [16] sider, illustreret. Forlag: Ursula. Emne: Solvognen ; keltere ; bronzealderen ; Odsherred. Opstilling i folkebiblioteker: 91.153

BOG

Glob, Peter V.
Højfolket: bronzealderens mennesker bevaret i 3000 år

1970. 2. oplag, 1970. 148 sider, illustreret
Forlag: Gyldendal
Opstilling i folkebiblioteker: 91.153
Litteraturhenvisninger
ISBN: 87-00-12311-0
ISBN: 87-00-12312-9

BOG

Thonesen, Vagn
Mystik i rum 10

1993. 104 sider
Forlag: Thon
Serie: Fortidens spor ; 4
Emne: Nationalmuseet ; Egtvedpigen ; oldtiden ; Danmark ; Solvognen
Opstilling i folkebiblioteker: skønlitteratur
I Nationalmuseets 3 rum med egekister fra oldtiden bliver ligene levende igen, og fortiden blandes med nutiden
Fra 9 år
Originaludgave: 1993
ISBN: 87-983506-9-2

 

Brøgger, Anni
Egtvedpigens dans

Emne: Egtvedpigen ; klædedragt ; ritualer ; dans ; arkæologiske fund ; bronzealderen ; Egtved ; Danmark
Forfatteren beskriver, hvordan hun på basis af en drøm, har beskæftiget sig med Egtvedpigefundet og fundet frem til, at Egtvedpigen skulle have været religiøs danser. På den tilhørende dvd vises bl.a. sol- og frugtbarhedsdanse ved Anni Brøgger

 

TIDSSKRIFTARTIKEL

Solvognen - solbilledet fra Trundholm

Flemming Kaul

I: Naturens verden. - 1999, nr. 8. - S. 34-40: ill.
Emne: Trundholm ; Solvognen ; arkæologi ; bronzealderen

AVISARTIKEL

En skive af himlen

Helle Hellemann

I: Politiken. - 2005-06-23. - Sektion 2, s. 1: ill.
Emne: Trundholm ; Nebra ; Tyskland ; Solvognen ; Himmelskiven ; arkæologi ; bronzealderen
I anledning af udstillingen 'Himmelskiven og Solvognen - Bronzealderens mytologiske verden' på Nationalmuseet