• Indhold

Stavnsbåndets ophævelse - en del af historie-kanonen

Stavnsbåndets ophævelse var starten på en række reformer, der forandrede landbruget og dermed også Danmark.

Stavnsbåndets ophævelse

Om

Hvad er indholdet i Stavnsbåndets ophævelse?

1701 blev godsejerne pålagt at stille soldater til landmilitsen. Bønderne, der skulle være soldater, ønskede ikke dette og flyttede i stort tal væk fra godsets område. For overhovedet at kunne få soldater indførtes 1733 stavnsbåndet, der betød, at mænd mellem 14 og 36 år ikke måtte flytte fra godsets område. 1741-42 gjaldt stavnsbåndet endog mellem 9 og 40 år. I slutningen af århundredet kunne man se, at stavnsbåndet havde en uheldig økonomisk virkning for landbrugets effektivitet, og det ophævedes 1788. I 1781 var jordfællesskabet ophævet. Senere kom fæstevæsnets afskaffelse. Til sammen kaldes dette for landboreformerne.

Undervisningsforløb og inspiration

Reventlow, en af fædrene bag landboreformerne

Inspiration til din undervisning om Landboreformerne.

Om Undervisningsforløb og inspiration

Fra landboreformer til demokrati

Et undervisningsforløb om en af konsekvenserne af landboreformerne.

Litteratur

Landboreformerne har altid fyldt meget i historikernes bevidsthed. Alle gængse værker, såvel nationale som lokale, har disse reformer med. Nedenfor er nævnt nogle lidt mindre kendte, men seriøse bøger, og bøger, der måske giver en lidt anden vinkel på reformerne end normalt.

Om Litteratur

Jens Engberg: Danskernes historie

Denne marxistiske historiebog fra 1982, udgivet af Historielærerforeningen, har et omfattende afsnit om landboreformerne.

Palle Lauring: Billeder af Danmarkshistorien

På side 108 omtales og vises Eckersbergs billede: Danske bønder takker ved Frihedsstøtten Frederik 6. for stavnsbåndets løsning.

Axel_Steensberg: Dagligliv i Danmark 1720-1790

På side 529ff fortælles om reformerne set fra den enkelte bondes side.

Fejemanden og Friheden

I denne film følger vi en families saga, først bagud fra dagens fejemand ved Frihedsstøtten til slægtsgården i 1788, hvor forfaderen var fæstebonde, og så ad den anden gren frem til i dag, med dem der blev på gården.

Steder

Om Steder

Udskiftningen

Overalt i landskabet kan ses spor af udflytningen. Ved hjælp af optegnelser i det stedlige lokalhistoriske arkiv kan ses, hvor gårdene oprindelig lå i landsbyerne. CFU'erne (de gamle amtscentraler for Undervisningsmidler) har sandsynligvis også materialer om de lokale forhold vedr. udflytningen. Se således "Landboreformerne i Vestsjælland - udskiftningen i 23 sogne fra 1789 til 1808" udsendt af Amtscentralen for Undervisningsmidler for Vestsjællands amt 1988.

Frihedsstøtten

Et af de steder, man kan besøge, er naturligvis Frihedsstøtten foran Hovedbanegården i København.

Christianssæde

Reventlows gods på Lolland hedder Christianssæde. Offentligheden har adgang til skov og park.