Thycho Brahe

Tycho Brahe (1546-1601) så som ung en delvis solformørkelse, som vakte hans interesse for astronomi. På dette tidspunkt var han 13 år gammel og i gang med de indledende fag på Københavns Universitet. Han rejste, iagttog planeternes bevægelser og satte sig ind i den kendte viden på området, som han konstaterede var i modstrid med hinanden. Han studerede astronomien ved tyske universiteter og mødte berømte astronomer, men når Tycho Brahe spurgte til grundlaget for deres forudsigelser, så viste det sig, at det var meget begrænset, hvor meget hans lærermestre selv observerede.
Om
Egne observationer
Tycho Brahe observerede selv himlen og lavede instrumenter til at måle planeternes bevægelser. Herved fandt Tycho Brahe ud af, at den hidtidige opfattelse af verden ikke holdt, da han kunne måle, at afstanden til stjernerne var langt større end antaget. Tycho Brahe var således en rigtig renæssanceperson, som ikke bare stolede på de overleverede skrifter, men selv ønskede syn for sagn og derfor gik ud og observerede, hvordan tingene fungerede. Dette budskab kunne yderligere i renæssancens tid spredes til mange, da bogtrykkerkunsten var blevet udbredt. Derfor fik Tycho Brahes opdagelser stor betydning for opfattelsen af astronomien.

Nyt verdensbillede
Det gamle, middelalderlige verdensbillede havde haft jorden i centrum og var i overensstemmelse med biblens beretninger. Tyhco Brahes verdensbillede fastholdt ganske vist jorden i centrum med solen kredsende rundt om, men de øvrige planeter kredsede om solen. Mest betydningsfuld blev det dog, at Tycho Brahes målinger blev videregivet til hans elev Johannes Kepler efter Tychos død, således han kunne fastlægge, at planeterne bevægede sig i ellipseform rundt om solen (klik på overskriften for at se eksempler på verdensbilledet i renæssancen.
Tycho Brahe blev således en af grundlæggerne af moderne videnskab, hvor det handlede om at observere de faktiske forhold i verden og derved finde frem til de lovmæssigheder, som bestemmer forholdene i universet.
Yderligere materiale
Om Yderligere materiale
Tycho Brahe på Nationalmuseet
I anledning af Renæssanceåret 2006 havde Nationalmuseet en særudstilling om Tyge Brahe. Herfra stammer denne hjemmeside.
På elevuniverset
På elevuniverset for 4.-6. klasse er der også en side om Tycho Brahe.