Stænderforsamlinger

Den danske konges rige bestod i perioden fra 1814-64 udover kongeriget Danmark også af hertugdømmerne Holsten og Slesvig. Holsten var medlem af Det Tyske Forbund, som var blevet oprettet under Napoleonskrigene. Et krav til medlemmerne var, at der blev oprettet stænderforsamlinger i de enkelte stater, og således også i Holsten.

Påvirkning fra Frankrig

I 1830 opstod der igen revolution i Frankrig, som fik konsekvenser over hele Europa, og som en reaktion på dette blev der lagt pres på den danske konge for at oprette stænderforsamlinger i Holsten. Kongen var bange for, at der skulle opstå revolution i Danmark, og han oprettede derfor, som det var krævet af ham, stænderforsamlinger i Itzehoe (Holsten), Slesvig by (Slesvig), Viborg (kongeriget, Jylland) og Roskilde (kongeriget, Sjælland og øerne).

Første tegn på demokrati

Stænderforsamlingerne var forenklet fortalt en forsamling, hvor de tre stænder; bønderne, borgerne og adelen var repræsenteret med ca. lige mange fra hver stand. Hver stand havde således 1/3 af stemmerne, til trods for at bønderne udgjorde ca. 80 % af befolkningen, og ud fra den synsvinkel var stænderforsamlingerne lagt fra at være demokratiske. Det gjaldt også for forsamlingernes magt. Stænderforsamlingerne skulle rådgive kongen i forhold til lovgivningen, men det var op til kongen, om han ville følge rådene. Dette gjorde han i flere tilfælde, men ikke altid. Til trods for det begrænsede demokrati, så var stænderforsamlingerne var det første tegn på demokrati, hvor folket fik mulighed for at påvirke hvorledes landet skulle regeres, og på den måde var de en vigtig brik i demokratiseringen af Danmark.