Landboreformerne

Forandringerne i Danmark i retning af et moderne samfund starter med landboreformerne i slutningen af 1700-tallet. Her bliver de nye oplysningstanker omsat til aktiv handling, hvor fremsynede folk som C.D. Reventlow og A.P. Bernstorff mente, at bøndernes vilkår skulle forbedres. Oplysningstidens tanker om lige rettigheder for alle var uforeneligt med det gammeldags privilegiesamfund. Det skulle også være muligt for bonden at leve et lykkeligt liv, så derfor skulle samfundet reformeres.

Det skete ved at frisætte bønderne og reformerne betød:

• Godsejerne mistede sin magt; træhest, halsjern og hundehul blev forbudt
• Stavnsbåndet blev ophævet og bonden blev fri
• bønderne fik deres egen gård
• bønderne skulle ikke længere gøre hoveri for herremanden
• det gamle ineffektive jordfællesskab blev opløst

Resultatet af landboreformerne blev det kulturlandskab, som vi kender i dag. Gårdene blev udflyttet, så den lå på gårdens egne marker, spredt ud over landskabet. Det betød fremvæksten af en gårdmandsklasse, som bidrog til vækst i økonomien, og som dannede højskolebevægelsen og senere andelsbevægelsen.