Undervisningsforløb

Fra landboreformer til grundlov dækker perioden ca. 1780-1849. Undervisningen i denne periode kunne udmærket tage udgangspunkt i europæiske historie, hvor oplysningstiden og Den Franske Revolution i 1789 er vigtige faktorer for denne periodes Danmarkshistorie. Specielt er Den Franske Menneskerettighedserklæring fra 1789 en central kilde.

Fælles Mål

Undervisningen i denne periode kunne tage afsæt i at læse nogle af de relativt let tilgængelige kilder, og dette undervisningsforløb vil derfor være med afsæt i følgende fælles mål:

• gengive og fortolke begivenheder fra Danmarks historie
• sætte Danmarks historie i relation til Nordens, Europas og Verdens historie
• analysere og fortolke historiske fremstillinger
• anvende og forholde sig kritisk til forskelligartede materialer og kilder

Landboreformer

Det kan argumenteres for, at Danmarks vej til demokrati startede med landboreformerne i 1780'erne. Derfor er det et oplagt sted at begynde undervisningen, idet disse reformer får stor betydning for Danmarks udvikling og udseende. Det er her vores landskaber bliver dannet med gårdene liggende frit og de opdyrkede marker rundt omkring. Det er også her, at der kommer en selvstændig og selvbevidst gårdmandsklasse, som præger udviklingen i Danmarkshistorien.

Det kunne være oplagt at starte med forklaringen af det gamle system.  C.D. Reventlow var en af forgangsmændene bag landboreformerne, og hans tale til bønderne i forbindelse med uddelingen af de første arvefæsteskøder i 1788 kan findes her. Denne tale kan sammenholdes med oplysningstidens idealer om alles ligeværd og ret til at blive lykkelige.

Stænderforsamlingerne

Stænderforsamlingerne er et vigtigt skridt i retningen af demokrati, idet der her bliver et forum, hvor almindelige mennesker får del i landets styre. Selvom stænderforsamlingerne kun er rådgivende, så er de dog af stor betydning med hensyn til at bidrage til en politisering af landets styre. Her kan der fx læses forskellige historiske vurderinger af stænderforsamlingernes betydning. En af følgerne af stænderforsamlingerne blev kampen om ytringsfriheden, hvor Frederik den VI ikke var villig til at give efter, men skrev sit berømte "Vi alene vide"-reskript, hvori han gjorde det klart, at han ikke havde i sinde at give magten fra sig. Du kan finde kilderne i fx Lona Lerberg og Johnny Thiedecke: Danmark i guldalderen. Samfund, politik og ideologi 1800-1850. Pantheon, 1998.

Nationalisme

En vigtig udvikling i denne periode var også sammensmeltningen af nationalismen og de liberale bevægelser til nationalliberalismen. De nationalliberale fik stor betydning for indførelsen af demokrati, da nationalismen var med til at mobilisere og samle folket mod enevælden. Det fik også afgørende betydning for udviklingen i Sønderjylland, hvor De Slesvigske Krige bl.a. skyldes de modstridende nationale interesser. Beskrivelsen af nationalismen kan udmærket gøres ved at sammenligne de to nationalmelodier Kong Christian og Der er et yndigt land  og/eller I Danmark er jeg født. Her ses tydeligt en forskel i tænkemåde og synet på Danmark.

Grundloven

Selve Grundloven af 1849 bør også inddrages. Der kan fokuseres på § 35 om valgretsregler, og der kan diskuteres hvorvidt de er demokratiske set med vores øjne i dag og sammenlignet med demokrati i 1849. Yderligere kan der fokuseres på § 85-99, hvor de liberale frihedsrettigheder bliver udpenslet. Disse kan meget vel sammenlignes med Den Franske Menneskerettighedserklæring fra 1789, hvorved der kan etableres sammenhæng med begivenhederne i Europas historie.