Afslutning af krigen
Tyskland overgiver sig
Krigens gang var stort set hele vejen igennem stilstand på Vestfronten, og alligevel kom den til at vare over fire år og sluttede først den 11. november 1918. Tyskland kapitulerede, da den fortsatte kamp var håbløs, men der var ikke tale om et totalt nederlag. Der var ingen allierede tropper på tysk jord, men Tysklands allierede havde overgivet sig. Tyskland stod alene med en demoraliseret hær overfor engelske, franske og helt friske amerikanske soldater, så krigen var reelt tabt.
Fredsforhandlingerne
Fredsforhandlingerne foregik i Versaille, hvor vinderne tegnede det nye Europakort. Det var præsident Wilson fra USA, premierminister Lloyd George og den franske premierminister Clemenceau, som sad ved tegnebrættet. Wilson kom til fredsforhandlingerne med 14 punkter, hvor de vigtigste var, at Europa skulle deles efter nationalitet, og der skulle oprettes et Folkenes Forbund, som skulle mægle i tilfælde af konflikt, så man undgik en ny krig i Europa. For franske Clemenceau gjaldt det primært om at fjerne den tyske trussel og få genopbygget Frankrig, hvor store dele af krigen var blevet udkæmpet.
Sejrherrenes fred
Fredsslutningen blev et kompromis mellem de allierede, og Tyskland, som måtte betale krigens omkostninger i form af krigsskadeserstatninger. Dette er siden blevet diskuteret meget, da nogle mener, at det var en urimelig byrde, der blev lagt på Tyskland. Tysklands kollaps havde ikke været totalt, idet fronten stadig lå udenfor tysk område. Der var således en opfattelse i Tyskland af, at det var en urimelig fred, og denne opfattelse kom til at præge mellemkrigstiden på afgørende vis.
Yderligere information
Om Yderligere information
Versaille-traktaten
På denne side kan du læse mere om Versaille-traktaten. Det kan bl.a. diskuteres, om traktaten var så urimelig, som man traditionelt har ment.