Menu
• Indhold

Matador i din undervisning

TV-serien Matador er først og fremmest en fortælling om hverdagen fra 1929 til 1947. Nedenfor  gives nogle tips til, hvordan du kan undervise herom med udgangspunkt i Matador.

Faglig inspiration

Jul i Tøjhuset
 

Om

Juleaktiviter med kulturhistorisk dimension

Hvordan var julen i Mellemkrigstiden? Havde man juletræ?  Hvilket julebag havde man? Julen på Oldeforældrenes tid kan belyses med de 4-5 min., der er med jul i Matador. DR har udsendt bogen "Juletraditioner med Matador", med bidrag fra hele landet, bl.a. Gerda Michaelsen (arbejderjul på Amager) og Erna Mogensen, Svendborg (bageopskrifter), men også fra Lise Nørgaard og fra Den gamle by i Århus etc.

Undervisningstips: I december måned vil mange af bogens kapitler (julelege, bageopskrifter, julepynt etc.) kunne være en velkommen kulturhistorisk dimension i alle de juleaktiviteter, der traditionelt foregår i denne måned.

 

Hverdagslivet i Matador

Ofte kan det være svært at forstå, hvordan hverdagen formede sig, da ens oldeforældre var børn og unge. Matador giver et unik indblik heri. DR har udsendt bogen "Matador. Hverdagshistorie 1929-1947", med 25 kapitler om hverdagen: skolegang, maden, feltmadrasser, mændenes fællesskaber, fallittens tid, skolegang etc. Overalt krydret med interessante indstik, bl.a. brevkort fra en KZ-fange.

Undervisningstips: gruppearbejde med udgangspunkt i bogens kapitler. Grupperne kan - efter at have læst deres kapitel - interviewe folk, der kan huske den tid og efterfølgende lave en planche, udstilling eller avis om emnet.

 

Korsbæk Tidende
 

Da Matador udsendtes første gang tilbage i 78-81, lavede Danmarks Radio avisen "Korsbæk Tidende". Her kunne man læse om livet i Korsbæk, men også om rigtige begivenheder i Danmark og i verden. Mange skoler købte dengang klassesæt af avisen og adskillige har sikkert endnu avisen.

Undervisningstips: Hvis hver eller hver anden elev har en avis, kan den danne grundlag for en klassesamtale. Efterfølgende kan den være materialet til en quiz om livet i Mellemkrigstiden, f.eks. "Hvad var Kanslergadeforliget?" Svaret herpå skal eleverne finde i avisen og give deres fortolkning heraf.

 

Viggi med hund
 

Matador og besættelsestiden - et undervisningsmateriale baseret på tv-serien

Materialet består af 3 videoer, der indeholder de 6 relevante episoder (16-21) fra Matador, 20 elevhæfter, lærervejledning samt en kopimappe med 52 sider med spændende opgaver til kopiering. Materialet er beregnet til et tværfagligt forløb, der primært tager afsæt i fagene historie, dansk og samfundsfag med forslag til arbejdsmetoder og aktiviteter i 8. - 10. klasse. Materialet blev udgivet af DR Multimedie, 1998 

Se mere om Matador på denne private hjemmeside.