Årsager til Wallstreet krakket

Europa og specielt England havde før Første Verdenskrig været den primære økonomiske magt, som byggede på de mange kolonier, som landet havde. Krigsførelsen kostede dog mange penge, og i løbet af Første Verdenskrig blev der flyttet store formuer fra Europa til USA, som første indtrådte i krigen i 1917. Første Verdenskrig blev for en stor dels vedkommende finansieret (betalt) af lån i USA, hvormed de europæiske lande opbyggede en stor gæld i USA. England og Frankrig havde været tvunget til at omlægge deres industri til krigsformål, og imens kunne USA erobre deres tidligere markeder, og udvide sin eksport. Det finansielle centrum blev således flyttet til USA, som kom til at fremstå som den førende finansielle (økonomiske) magt, mens Europa sakkede bagud.

De første fem år af 1920’erne var præget af en generel afmatning af den internationale økonomi. Her spillede landenes stigende protektionisme (ønsker at være selvforsynende) ind, som skyldtes, at krigen havde vist, at det kunne være farligt at være afhængig af andre lande. Den frie internationale samhandel blev derfor begrænset, og dermed blev der lagt betydelige begrænsninger på økonomien. De sidste år af 1920’erne var dog præget af et økonomisk boom, hvor specielt kurserne på Wall Street steg betydeligt.

USA’s rolle i verdensøkonomien var præget af, at USA var den førende økonomi. USA blev den største kreditor (udlåner af penge), hvor USA havde udlånt 3,7 mia. dollars i 1914, så havde USA udlånt 10 mia. i 1929. USA’s handel var dog fokuseret på at eksportere, og amerikanerne var ikke villige til at lade andre lande komme ind på det amerikanske marked. USA havde derfor et handelsoverskud i forhold til de europæiske lande. USA’s økonomiske førerposition var afgørende forskellig fra den, England tidligere havde haft. Englænderne havde investeret i udlandet i fx jernbaner og andre langtidsinvesteringer. USA var tilbageholdende med at investere i udlandet, og de investeringer der blev foretaget var kun korte lån, da de stigende kurser på New Yorks børs opfordrede til at investere i USA i stedet for udlandet. Der blev således ophobet en betydelig kapitalmængde i USA, da udsigten til en kursgevinst på børsen tiltrak investorer. Desuden havde de lån, som USA udstedte til Europa, en kort løbetid, således at lånene hele tiden skulle fornyes. Dette medførte, at pengene ikke blev investeret i de lande, hvor der var brug for udvikling, og dermed gik udviklingen meget langsom. Pengene blev ført væk fra hvor der var størst behov for dem (Europa)  til hvor der ikke var behov for dem (USA).

Krisen på Wall Street skyldtes således, at USA havde ført en protektionistisk politik, hvor den øvrige verden var blevet afhængig af import fra USA, som ikke var villig til at importere fra andre lande. Investeringerne var yderligere hovedsageligt blevet foretaget i USA, da der blev spekuleret i de stigende kurser på Wall Street, som gav forventning om en hurtig gevinst. Boblen brast, da de ikke-industrielle lande ikke havde råd til at importere fra USA, og dermed var der en kæmpe overproduktion i USA, som ikke kunne afsættes.