Del med…Konsekvenserne for Danmark
Landbruget rammes
Den økonomiske udvikling i Danmark i 1930’erne blev i høj grad præget af verdenskrisen, som havde sit udspring i krakket på den amerikanske børs i Wall Street i 1929. Verdenskrisen ramte ikke Danmark med det samme, idet råvarepriserne til at begynde med faldt mere end prisen på de danske eksportvarer, og derfor blev Danmark først ramt af krisen i 1931, da priserne på de danske eksportvarer fortsatte med at falde. Ca. 80 % af den danske eksport bestod af landbrugsvarer, og derfor blev landbruget den sektor i Danmark, som først blev ramt hårdt af de faldende priser på eksportvarerne.
Arbejdsløsheden
En følge af landbrugets krise var, at dets købekraft faldt, og derved spredte krisen sig til resten af det danske samfund. For at beskrive krisens omfang og længde har man traditionelt fremhævet den store arbejdsløshed, som var en meget stor belastning for det danske samfund. Det kan ses på grafen, at krisen nåede sit højdepunkt i 1932, hvorefter det gik fremad, hvilket først og fremmest skyldtes, at byerhvervene kom sig hurtigt over krisen. Byerhvervenes produktion og beskæftigelse var generelt allerede i 1934 større end i 1930.
Folketinget i 1930'erne
På trods af krisens omfang i 1930’erne viste det politiske system en stor grad af stabilitet. Hovedparten af vælgerne fortsatte med at stemme på de fire gamle partier: Socialdemokratiet, Venstre, Det konservative Folkeparti og Det radikale Venstre, hvilket fremgår af tabellen. Sammenlagt oplevede de fire gamle partier dog en tilbagegang i 1930’erne på 10 mandater. Her var det yderligtgående partier, som hovedsageligt fik stemmerne, og det lykkedes i løbet af 1930’erne for både kommunisterne (DKP) og nazisterne (DNSAP) at opnå repræsentation i Folketinget.
Kanslergadeforliget
Kanslergadeforliget i historiekanonen med undervisningseksempler
Folketingets forsøg på at forbedre befolkningens vilkår under krisen skete mest betydningsfuldt med Kanslergadeforliget. Her blev der bl.a. indført en ny socialreform, som betød en række forbedringer for de arbejdsløse og andre af samfundets svageste. Loven fastslog, at man skulle gå fra almisseprincippet til retsprincippet. Det betød, at de arbejdsløse beholdt deres borgerlige rettigheder, og således stadig kunne stemme til Folketinget. Forliget forbedrede dermed de arbejdsløses vilkår, således de forblev en del af samfundet. Dermed undgik man at arbejdsløse, støttede yderliggående partier som kommunisterne og nazisterne. Danmark slap således igennem krisen på en måde, hvor de arbejdsløse fik rimelige vilkår.
Yderligere information
Om Yderligere information
Kampen om demokratiet
I anledningen af 60 året for befrielsen er der blevet lavet en hjemmeside, hvor bl.a. udviklingen i 1930'erne bliver behandlet. Her kan du finde oplysninger om hvordan krisen påvirkede i Danmark og hvilke udemokratiske strømninger, som prægede Danmark i 1930'erne og hvordan de blev holdt nede.