Forløb
Den Kolde Krig havde sit udspring i Europa, og Europa spiller da også en central rolle i Den Kolde Krig. Specielt Berlin var genstand for flere konfrontationer, men mange af krigens konfrontationer og krige fandt sted helt andre steder i Verden. De fleste af nedenstående links er fra Faktalink, hvor du kan finde informationer om nogle af Den Kolde Krigs konfrontationer. Du skal bare bruge dit UNI-Login, og du har fuld adgang.
Om
Koreakrigen
Den første konfrontation mellem Øst og Vest efter Atlantpagten var blevet undertegnet, foregik slet ikke i Europa, men derimod i Asien. Den 25. juni 1950 rykkede kommunistiske styrker fra Nordkorea ind i Sydkorea, og dette var starten på en borgerkrig, som varede frem til 27. juli 1953.
Berlinmuren
Berlinmuren blev et vigtigt symbol på Den Kolde Krig og den undertrykkelse, som østeuropæerne oplevede. Her kan du læse mere om dette store bygningsværk.
Foråret i Prag 1968
Oprøret i Prag i 1968 var en rystende begivenhed, hvor mange i Vesten blev chokeret over kommunisternes brutale fremfærd. Tjekkoslovakiets allierede rykkede ind med kampvogne i Prags gader, hvor de nedkæmpede demonstranterne. Læs mere om begivenheden ved at søge på nettet.
Cubakrisen
I 1962 kom Den Kolde krig tæt på at blive en varm krig, idet USA og Sovjetunionen begge spillede med musklerne. Det drejede sig om Cuba, hvor Sovjetunionen ville placere atommissiler, som kunne ramme USA, hvilket USA ikke kunne acceptere. Her kan du læse mere om denne konflikt.
Vietnamkrigen
I Vietnam udkæmpedes den længste af krigene i Den Kolde Krig. Krigen startede egentlig allerede i 1945, hvor Frankrig kæmpede for at bevare området som koloni, men i 1954 trak Frankrig sig ud, og derefter engagerede USA sig i krigen. I 1963 gik USA for alvor ind i krigen og blev der frem til 1973. Læs også mere om denne krig på Faktalink.
Yderligere information
Cubakrisen
Crisp, Peter: Cubakrisen. Flachs, 2001.
Vietnamkrigen
Downswell, Peter: Vietnamkrigen. Flachs, 2002.
Videoer om emnet
Svendsen, Niels Holm: Den Kolde Krig - forholdet mellem øst og vest. Gyldendal (Video + bog)
Horan, Don, Flemming Madsen Poulsen: Koreakrigen: verden på randen af atomkrig 1950-53. Gyldendal, 1998. (Video + bog)
Karup, Svend Åge: Opstanden i Ungarn 1956. Gyldendal (Video + bog)
Jensen, Svend Arne: Cubakrisen 1962 - Verden på randen af atomkrig? Gyldendal (Video+ bog)
Poulsen, Flemming Madsen: Vietnam-krigene. Gyldendal
Sørensen, Nils Holdgaard: Tjekkoslovakiet 1968 - foråret i Prag. Gyldendal (Video + bog)