Undervisningsforløb: Efter 1945 - Den Kolde Krig
Dette undervisningsforløb er tænkt således, at der arbejdes fælles på klassen med en introduktion af emnet. Efter den fælles introduktion skal eleverne med udgangspunkt i den nye viden udvælge en problemstilling og arbejde selvstændigt med at besvare denne. Dette er projektarbejde, og produktet behøver ikke være en skriftlig rapport, men være et mundtligt oplæg, en planche, et praktisk produkt (fx en model af Berlin-muren) eller noget helt andet.
Undervisningsforslag
Fælles introduktion
Den fælles introduktion er tænkt, således, at der bliver præsenteret så mange indgangsvinkler som muligt til at arbejde videre med Den Kolde Krig på.
|
Lektion |
Emne |
Materiale |
Opgaver |
|
1. lektion |
Krigens begyndelse
|
Ross, Stewart: Årsagerne til Den Kolde Krig. S. 8-15 |
|
|
2. lektion |
Krigens begyndelse |
Video: Poulsen, Flemming Madsen: Marshall-planen - fire år der fik Europa på fode. Gyldendal |
Snak om filmen |
|
3.-4. lektion |
Den Kolde Krigs forløb og afslutning |
Buttenschøn, Claus og Olaf Ries: Ind i historien. Danmark og verden. Aliniea. s. 141-153 |
|
|
5.-6. lektion |
Den Kolde Krigs forløb og afslutning |
Svendsen, Niels Holm: Den Kolde Krig - forholdet mellem øst og vest.Gyldendal (Video + bog) (se flere muligheder på forløb) |
Snak om filmen |
|
7.-8. lektion |
Danmarks placering |
Buttenschøn, Claus og Olaf Ries: Ind i historien. Danmark og verden. Aliniea. s. 123-125 Friisberg, Claus: Kilder til det ny Danmark. Side 90-93. Kan inddrages, hvis man ønsker at diskutere kilder |
Elevernes projektarbejde
Eleverne skal efter introduktionen vælge at arbejde med en problemstilling. De skulle gerne på baggrund af den fælles gennemgang have en idé om, hvilke emner der er mulige at arbejde videre med. Når de har valgt, er det vigtigt, at de får opstillet et reelt problem, således de kan arbejde problemorienteret. Arbejdet med projekterne vil typisk tage ca. 4 uger med to lektioner pr. uge plus hjemmearbejde.
Eksempler på problemstillinger kunne være følgende:
- Hvorfor startede Den Kolde Krig?
- Hvorfor kom FN kun til at spille en rolle i Koreakrigen under Den Kolde krig?
- Hvorfor bekæmpede USA og Sovjetunionen hinanden?
- Hvorfor tilbød USA Marshallhjælp til Europa?
- Hvorfor blev der opstillet sovjetiske missiler på Cuba i 1962?
- Hvorfor var der marcher mod atomvåben i 1960’erne?
- Hvorfor angreb USA Vietnam?
- Hvorfor sluttede Den Kolde Krig?