Grundloven

Under landboreformerne bliver Danmark regeret af en sindssyg enevældig konge, Christian VII. I praksis er det dog kronprins Frederik (den senere Frederik VI), der regerer landet. Han er dog ikke mindre enevældig end sin far. Da Frederik VI dør i 1839 kommer hans søn Christian VIII til magten. Hans regeringsperiode bliver kortvarig, og da han dør i 1848 giver han sin søn det råd med på vejen at afskaffe enevælden. Det bliver da også hvad Frederik VII gør. Med grundloven af d. 5. juni 1849 er enevælden endelig forbi.

I februar 1848 udbryder der revolution i Paris. Denne revolution spreder sig over det meste af Europa og får også følger for det danske monarki. Den 20. marts samles en gruppe nationalliberale. De enes om at kræve et frit Danmark til Ejderen. Den 21. marts går en stor folkemængde til Christiansborg, og kravet bliver forelagt Kongen. Kong Frederik VII kan efter et møde med repræsentanter for folkemængden meddele, at han vil efterkomme kravene, og således gennemgår det danske monarki en ublodig transformation til demokrati. Kongen anser sig nu som  konstitutionel monark.

Der bliver indledt forhandlinger om regeringssammensætningen, og den 23. marts er det første ministerium nedsat.

Midt i alt dette ankommer en deputation fra Rendsborg i hertugdømmerne til København og forelægger kongen et ønske om at Slesvig og Holsten skal knyttes til Det tyske Forbund. Ministeriet, som nu har magten, overtager sagen og nægter at opgive Slesvig, men vil tillade at Holsten træder ind i Det tyske Forbund. Da udsendingene fra hertugdømmerne ikke kan acceptere dette, bryder 1. slegsviske krig ud.

En af de første store opgaver for det unge demokrati er at skrive en grundlov.

Den 23. oktober 1848 mødes den grundlovgivende Rigsforsamling første gang. Den består af 142 medlemmer, foruden 5 fra Island og 1 fra Færøerne.

Det første udkast til en grundlov bliver forfattet ag D.G. Monrad og rettet til af Orla Lehmann. Inspirationen er bl.a. hentet fra den norske forfatning af 1814 og den belgiske af 1831. Principperne i grundloven bygger på Montesquiues tredeling af magten og Rousseaus idé om en folkepagt, hvor de stemmeberetigede giver magten til en gruppe folkevalgte. Borgerne har så til gengæld en række ukrænkelige rettigheder såsom ytringsfrihed og trykkefrihed.

Den 5. juni 1849 underskriver Kongen Danmarks grundlov. Loven er flere gange blevet revideret; senest i 1955, men selvom meget er anderledes i dag, så har ca. 60 af de oprindeligt 100 paragraffer overlevet næsten intakt til vor tid. I dag er grundloven "kogt ned" til 89 paragraffer.