Menu
• Indhold

Astrid Lindgren i din undervisning

Igennem Astrid Lindgrens historier fås en udmærket viden om børns forhold i bondekulturen, som ellers kan være vanskelig at få hold på. Det var en kultur, der sluttede for ca 50 år siden. Emnet kan dermed også være en anledning til at inddrage bedsteforældregenerationen i sin undervisning.

 

Astrid Lindgren

Kristines hus i Småland
 

Astrid Lindgren fødtes nær Vimmerby i Småland i 1907. Hun døde 2002. Hendes første bog, Pippi Langstrømpe, udkom 1945. I alt har hun skrevet 106 børne- og ungdomsbøger. I den kulturhistoriske sammenhæng er Emil fra Lønneberg (1945), Alle vi børn i Bullerby (1949), Madicken (1960) og Rasmus på Farten (1963) mest interessante.

Om

forside

Emil fra Lønneberg i din undervisning

Bøgerne om Emil, skarnsknægten på Katholt, der vil det så godt - og alligevel altid kommer galt af sted, er elsket af alle. Når han hører sin far skrige: "EEEEMIIIIL", så ved Emil, at der kun findes ét sikkert sted her på jorden. Værkstedet. Der kan han sidde og snitte på sin 117. træfigur til faren er drevet over.  Men det varer ikke længe. For snart hænger Emils lillesøster Ida oppe i flagstangen - og Emil er igen på vej tilbage i værkstedet. Den første bog udkom 1963.

forside

Bulderbybøgerne i din undervisning

Bulderby er en lillebitte by i Småland. Der ligger tre gårde. På Mellemgården bor Lisa, der er 7 år, med sine brødre Lasse og Bosse. På Nordgården bor søstrene Britta og Anna - og på Sydgården bor Olle og hans lillesøster Kirsten. Flere børn findes der ikke i Bulderby. Handlingen foregår i begyndelsen af 1900-tallet og viser, hvordan børn i datidens bondesamfund havde det. Fortælleren er Lisa. Den første af i alt tre bøger om børnene i Bulderby udkom 1949.

forside

Madicken i din undervisning

Madicken (på dansk ofte Grynet) hører, i modsætning til andre af Lindgrens figurer, til den øvre melemklasse og bor på gaden Junibacken med sine forældre, lillesøsteren lisbeth og pigen Alva.  Det findes endog en kone, Linus-Ida, som kommer en gang om ugen og hjælper til med storvasken. Som naboer har de den fattige famile Nilssons, hvor Madicken ofte tilbringer sin tid,måske fordi hun er forelsket i sønnen, den den nogle år ældre Abbe. Madickens far er redaktør på den stedlige avis og socialt engageret.

forside

Rasmus på Farten i din undervisning

Den prisbelønnede fortælling om den forældreløse 10-årige Rasmus, der flygter fra børnehjemmet  Vesterlund for at finde en far og mor. Undervejs møder han "luffaren" (landstrygeren, spritteren) Oskar, som bliver hans ven. Sammen vandrer de rundt i Sverige en hel sommer. Vandrerturen viser sig at blive en spændende og begivenhedsrig tur. Rasmus kan blive adopteret af en rig gårdejer, men vælger alligevel Oskar til sin far.