Del med…Tørv
Tørv er en af vore ældste energikilder. Jernalderfolkene brugte det, og indtil 2003 fyrede Blomsbjerggård i Sorø kommune, Niløse sogn, udelukkende med selvfremstillede tørvebriketter. I f.eks. Irland er tørv stadig en væsentlig energikilde.
Nederst på siden kan du klikke dig frem til sider om tørvefabirkation, tørvearbejdere etc.
Sagt om Tørv
"Kun få lande er saa rigeligen forsynede med Tørvemoser, som Danmark. Næsten alle bønderbyer have Tørveskjær, og mange have Overflødighed til at sælge" Den store rigdom på tøv, gjorde at "Bonden skjærer ikke ordentligt, men snart her og snart der, han sørger ikke for Afløb til vandet, så det stiger, og den bedste Tørv lader han være" (G. Beitrup: Agerdyrkningens tilstand i Danmark bd. 2, 1803 side 276).
"Det var en totusindårig oldtidsmand, der lå dernede, fremdraget for nogle timer siden af tørvens moderskød af et par mænd, der efter vel overstået forårssåning allerede måtte tænke på en kommende vinters kulde, og derfor var igang med at skære tørv til komfur og kakkelovn." (P.V. Glob: Mosefolket, 1966 side 13 om fundet af Tollundmanden i 1950).
De to citater fortæller om det ændrede syn på tørv. I 1803 var tørv en glæde, i 1966 træls arbejde. 1966 havde vi fået olie, og pukleriet med tørv var noget, den ældre generation kunne fortælle om. Sidste gang, der var masseproduktion af tørv var under og lige efter Koreakrigen 1950-53. Den sidste stampefabrik i den vestsjællandske Åmose, der baserede sig på storsalg af tørvebriketter, lukkede i 1957. Lokalt kunne man dog endnu i 20 år købe briketter.