Evaluering

Evalueringen af undervisningens effekt er nødvendig.

For det første er det vigtigt at vide, om eleverne har lært det, læren (og de selv) havde sat sig for. Hvis ikke, kan det jo være nødvendigt at gentage noget af stoffet en anden gang.

For det andet kan det jo være man skal undervise i det samme emne en anden gang. Man kan forhåbentlig rydde de værste uhensigtsmæssigheder af vejen, når man evaluerer.

Evalueringen kan foregå på mange måder:

• Skriftlig test. En traditionel evalueringsform, hvor fakta og sammenhængsforståelse undersøges. Foretages ved arbejdets afslutning. Er god til mindre emner af faktuel karakter. Passer ikke nødvendigvis med den enkelte elevs målsætninger. 
• Løbende samtaler. Undervejs i forløbet taler læreren med eleverne i et forsøg på at klarlægge om de er på rette vej. Dur bedst til større projekter, da det er tidskrævende.
• Logbog. God evalueringsform i forbindelse med projekter. Eleverne skal have benyttet formen mange gange, før den er rigtig god. Ofte bliver det kun "hvad har jeg lavet i dag" notater og ikke de spændende procesovervejelser, de første gange eleverne benytter logbogen. Kan i enkle former benyttes allerede tidligt i forløbet. Tidskrævende.
• Portfolie. Eleverne kan også i historie lave en samling af væsentlige produkter. Måske ikke kun for et år, men en portfolie, der strækker sig over flere år, kan vise elevens progression.
• Mundtlig klassesamtale. Kommer ofte ikke helt til bunds i elevernes kunnen og bestemt ikke i den enkelte elevs. Hvis ikke evalueringen skrives ned, bliver det meget let flygtigt. Til gengæld er det hurtigt.

Evalueringen bør i den sidste ende pege fremad mod nye mål for den enkelte elev.