Projektarbejde
Historie og samfundsfag er ikke en del af den obligatoriske opgave. Imidlertid kan man godt inddrage historie og samfundsfag i projektopgaven, hvis man vil. Og det er under alle omstændigheder hensigtsmæssigt at inddrage projektarbejdsformen i den daglige undervisning. Herved vænnes eleverne til denne arbejdsform. Herunder kan du læse mere om projektarbejde i historie.
Projektarbejde
Om
Hvad er projektopgave?
En projektopgave er kendetegnet ved at være problemorienteret. Det vil sige, at den enkelte elev skal finde et problem, som hun ønsker at finde svaret på. Dette problem skal have karakter af at være en undren. I historie vil det ofte være et hvorfor spørgsmål. Det kan ofte være, at to ting umiddelbart strider mod hinanden, således at projektet kan forsøge at afklare denne uoverensstemmelse.
Når der er tale om et problemorienteret projekt, er det vigtigt, at det er problemet, som styrer indholdet i opgaven. Det vil sige, at når noget medtages i opgaven, så skal det være, fordi det er med til at besvare spørgsmålet (problemet). Hvis det ikke har noget med spørgsmålet at gøre, skal det ikke medtages i opgaven!

Konkret opgave
Foruden at afklare et problem, skal projektopgaven også indeholde et konkret produkt. Konkrete produkter har eleverne lært at lave i fag som billedkunst, håndarbejde og sløjd. De har muligvis også haft valgfag som drama, film, foto og muligvis motorlære. Mange kan også lave powerpoint-præsentationer og hjemmesider. Det er vigtigt at udnytte elevernes færdigheder, som de har opnået andre steder i skolens fagrække eller i fritiden. I dette link vises konkrete produkter lavet i projektarbejder eller projektopgaven, hvis forudsætninger er erhvervet i sløjd.
Eksempel på undervisningsforløb
Den Kolde Krig
Her på EMUs historieside er der udarbejdet et eksempel på et undervisningsforløb om Den Kolde Krig, som netop er projektorienteret.
Informationssøgning
Et vigtigt aspekt i projektarbejdet er at finde oplysninger, som kan svare på ens problem. Derfor er informationssøgningen en vigtigt del af undervisningen i projektarbejde. I historie er det i mange tilfælde ikke muligt at lave sine egne undersøgelser, fx via interview, da det ofte er mange år siden begivenheden fandt sted. Derfor er det ekstra vigtigt at være god til at finde de nedskrevne kilder, som findes i bøger og på Internettet.
Opbygning
Opbygningen af et historieprojekt kan være forskelligt fra gang til gang, men her kan du finde et eksempel, som i mange tilfælde vil være dækkende for de fleste emner.
Andre sider
Om Andre sider

Projektopgaven
Her på EMU er der udarbejdet en meget grundig gennemgang af Projektopgaven. Denne side er dog ikke specielt rettet mod historie, men er netop tænkt tværfaglig. Samtidig skal du være opmærksom på, at siden ikke har taget de sidst nye ændringer i bestemmelserne med.

Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg

