Globalisering
Globalisering er vor tids udfordring. Globaliseringen satte for alvor ind omkring 1990. Men hvad er globalisering, og hvad betyder den for u-lamde og for oprindelige folk? Det er det, eleverne skal undersøge i nedenstående undervisningsopgave, som Lene Maria S. Steffensen har stillet til rådighed. Tak for det.
Globalisering

Nedenstående undervisningsopgave fokuserer på lande udenfor Danmark. Men også i Danmark har globaliseringen haft betydning. Forurening, varer, tjenesteydelser og kapital flyder mere eller mindre frit over alle landegrænser, og det enkelte land er ikke en isoleret ø, men en del af den globale landsby på godt og ondt. Holger og konen kunne i 1992 godt sige nej til Unionen, men globaliseringen kom ufravigeligt.
Lene Marie S. Steffensens beskrivelse af et undervisningsforløb:
Introduktion
Eleverne vil i løbet af dette undervisningsforløb skulle overveje de positive og negative effekter, globaliseringen har på oprindelige befolkningsgrupper og på udviklingslandene. Eleverne vil blive præsenteret for den historiske optakt til det globaliserede samfund. Eleverne skal benytte internettet til at søge oplysninger, således at de kan lave en liste over hvilke effekter, globaliseringen har haft på oprindelige befolkningsgrupper, og hvordan globaliseringen har påvirket diverse kulturer. Som afslutning på forløbet skal eleverne skrive en mindre opgave, hvori de vurderer, om globaliseringen har haft en positiv eller negativ virkning eller en kombination af både positive og negative virkninger.
Historisk kontekst
Nutidshistorie og fortidens historie, social, kulturel og miljømæssig udvikling på verdensplan.
Fag
Kan bruges både i samfundsfag og historie
Tidshorisont
4-6 timer. 8-9 klassetrin.
Materialer
Computere med internetadgang. Bøger og link til emnet kan findes nederst på siden. Læreren kan i materialet plukke det ud, hun mener passer til sine elevers niveau og til netop deres indgangsvinkel til og mål med emnet.
Mål
Eleverne skal i løbet af dette undervisningsforløb:
- Få indsigt i og skabe sig et overblik over den historiske udvikling der har ført menneskeheden frem til globaliseringen.
- Hente informationer og se billeder af forsvundne civilisationer og overvej/diskuter hvilken effekt globaliseringen har haft på disse civilisationer.
- Lave en tidslinie og lav plancher vedrørende globaliseringens indvirkning på Amerika, Europa, Asien og oprindelige befolkningsgrupper og sæt disse op på tidslinien.
- Diskutere den historiske udvikling ved hjælp af tidslinien og plancherne.
- Diskutere de opdagelsesrejsendes betydning for kolonisering og globalisering.
- Som afslutning på forløbet skrive en mindre opgave på baggrund af den tilegnede viden. Heri tage stilling til om effekten af globaliseringen er positiv eller negativ.
- Finde (med lærerens hjælp) frem til en problemstilling i forhold til emnet globalisering.
- Arbejde enten i grupper eller enkeltvis.
Forslag til fremgangsmetode
Start ud med at spøge eleverne om de kender til begrebet globalisering.
Lad eleverne fortælle om de har bemærket effekterne af dette fænomen og om de har hørt emnet diskuteret i medierne.
Diskuter emnet globalisering med eleverne på baggrund af deres forhåndsviden og sørg for at få defineret hvad begrebet globalisering indebær.
Opgaver
Besøg nedenstående internetsider og søg oplysninger om emnet globalisering.
Tag notater om hvilket effekter globaliseringen har og hvilke landes kulturer der har størst effekt på Danmark.
Noter jer hvilken effekt globaliseringen har på de oprindelige befolkningsgrupper.
Gruppearbejde
Del klasse op i mindre grupper med 2-3 personer i hver gruppe og lad hver gruppe lave en planche med 3 punkter Europa, USA, Østen.
Hver gruppe skal også lave en planche som skal placeres på tidslinien. Planchen skal indeholde et punkt hvor gruppen har valgt en oprindelig befolkningsgruppe der er blevet påvirket af globaliseringen. På planchen skal de forklare hvorledes denne befolkningsgruppe er blevet påvirket af globaliseringen historisk set og hvilke konsekvenser dette har haft for befolkningsgruppen.
Sikker dig at eleverne noterer sig både de negative og positive sider af globaliseringen på begge plancherne.
Eleverne skal i forhold til ovenstående selv være aktive i informationssøgningen. Gå på biblioteket, søg på nettet, spørg læreren.
Når eleverne har lavet deres plancher skal disse diskuteres på klassen. Hver enkelt gruppe skal fremlægge deres valg af oprindelig befolkningsgruppe.
Hver enkelt elev laver en liste over hvilke effekter globaliseringen har haft på dem og lad eleverne overveje om disse forandringer er positive eller negative.
Afsluttende opgave
Skriv en opgave ud fra følgende spørgsmål:
”Er globalisering en god eller en dårlig ting, eller er det en kombination af både godt og dårligt?”.
I forhold til opgaven skal eleverne komme med eksempler fra deres nyvundne viden om emnet.
Til Eleverne
Der findes mange internetsider, og der kommer hele tiden nye. Nedenfor er vist enkelte
En elevs guide til globaliseringen (engelsk)
Til Læreren
Globaliseringens konsekvenser P1, OrienteringDanske unge skal globaliseres P1, Orientering
Globaliseringen gør ikke Nationalstaten overflødig, P1, Orientering
Globalisering: advarsel mod ensidig satsning på engelsk P1, Orientering
Tema om Globaliseringen, P1, Orientering
De unge er ikke bekymrede for globaliseringen, P1, Orientering
Globaliseringen og de etniske minoriteter, P1, OrienteringJernesalt: Globaliseringen, en artikel
>Film”Punk Royal – et brand på røven”
58 min./Danmark/2006
Instruktion: Robin Schmidt og Niels David Rønsholdt
En film om hvordan tre unge danskere starter et tøjfirma og bliver til trendsættere. Det begynder som en slags produktionskollektiv med noget muggent militærtøj i en lille kælderbutik i København. På rekordtid udvikler det sig, så de sælger tøj i det meste af Europa, og snart er de klar til at blive lanceret i USA. Pludselig handler det ikke om at printe og designe nogle få stykker tøj efter lyst. Det drejer sig om at levere store mængder af fejlfrit tøj til aftalt tid. En film om mode og globalisering – i dansk perspektiv.
”T-shirt Travels”
56 min./USA/2001
Instruktion: Shahtha Bloemen
En film om genbrugstøj og den tredje verdens gæld lavet af den australske instruktør Shantha Bloemen, som selv har arbejdet som frivillig i Zambia, hvor filmen hovedsagelig er optaget. "T-shirt Travels" beskriver, hvordan genbrugstøj fra indsamlinger i vestlige lande ender i Zambia, hvor der af samme årsag ikke længere er nogen lokal tekstilindustri.
Om
Danmark og Globaliseringen

Forbrydelser og forbrydere kender i dag ikke landegrænser. Her viser frk. Maiken Maigaard de skudhuller, der blev lavet i vindue og mur til disqutek Cleopetra i København.

Hvis Matador havde været en skildring af vikeligheden, ville de to banker, Korsbæk Bank og Omegnsbanken, så have været to selvstændige banker i dag? Hvordan er det gået med andre småbanker? Banken for Sorø og Omegn er blevet fusioneret med andre banker til Privatbanken, der igen er fusioneret med sin ærkerival, Sparekassen for Sjælland (SKS) til UNIbank, der i dag er fusioneret med endnu flere og nu nordiske banker til Nordea. Alt sammen i løbet af blot en generation. © Danmarks Radio
Plakat i New York efter 11. september 2001.© UNI-C

1869 åbnede Jens Jensen en høkerbutik i landsbyen Karsholte. Han solgte købmandsvarer fremstillet lokalt eller i den nærmeste købstad, efterhånen også varer fra kolonierne (kolonialvarer). I dag er butikken en slikbutik, ejet af folk fra Sri Lanka, og varersortimentet kommer fra hele verdenen.©Jørgen Mogensen
Hjælpemidler i øvrigt:
Polfoto må eleverne bruge i forbindelse med undervisning. Her er mange gode billeder.
InfoMedia er avisartikler fra mange forskellige dagblade. Disse artikler må også bruges frit.
Hertil kommer Fakta Link og Skoda

Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg

