En Nations Død - borgerkrigen i Jugoslavien

Eleverne skal kunne

• forklare det internationale samfunds håndtering af krigsforbrydelser
• give eksempler på internationalt hjælpearbejde og de vanskeligheder, der er forbundet hermed
• drøfte forskellige former for konfliktløsning
• opnå indsigt i nyhedsmediers vurderinger af aktuelle begivenheder
• berette sammenhængende om historiske begivenheder på baggrund af indsamlede oplysninger fra flere kilder

8.-9. klasse

Eleverne skal

• få indblik i årsagerne til grænsekonflikter 
• få indblik i landes interne konflikter mellem forskellige kulturer
• få en forståelse af, at konflikter mellem folk kan opstå på grund af kampen om ressourcer, forskelle i ideologiske opfattelser samt ønske om magt og status
• få indsigt i at religion, politiske ideologier og etnisk arv kan have indflydelse på om konflikter udvikler sig    

3-4 timer

1. Start forløbet op med at spørge eleverne, om de husker/kender Anna Franks dagbog. Lad eleverne diskutere denne type historiske dokumenters værdi. Brug eventuelt følgende spørgsmål:

• Hvad kan man bruge en sådan dagbog til?
• Hvad kan en dagbog fortælle os i nutiden?
• Er en dagbog overhovedet interessant, hvis ikke den stammer fra en dramatisk periode i historien?

2. Præsenter dernæst eleverne for: ”Zlatas dagbog – Et barns liv i Sarajevo” af Zlata Filipovic.

Dagbogen giver eleverne et indblik i en teenagers liv i et land hærget af krig.

Eleverne kan læse hele dagbogen eller de kan udvælge passager som de finder vigtige.

Lad eleverne dramatisere de passager de har udvalgt, enten som en fortælling eller som et skuespil.

Jugoslaviens kulturelle sammensætning

Det tidligere Jugoslavien var hjemsted for mange forskellige etniske grupper. De etniske forskelle har skabt spændinger, mistillid og blodsudgydelser. Læs Jugoslavien - et kludetæppe. Lad eleverne undersøge `hvor forskellige disse etniske grupper er.

• Del klassen op i 6 arbejdsgrupper:
• Arbejdsgrupperne skal vælge en etnisk gruppe ud af de følgende etniske grupper:

Serbere

Kroater

Montenegriner

Bosniske muslimer

Slovener

Makedoner

For hver af de etniske grupper skal eleverne undersøge følgende:

1. Sprog
2. Historie
3. Religion
4. Traditioner

Brug internettet til at søge informationer om ovenstående og nedenstående spørgsmål.

Skriv en opgave om borgerkrigen i Jugoslavien og benyt nedenstående spørgsmål som støtte hertil.

Opgavespørgsmål

• Undersøg og diskuter Milosevics rolle i borgerkrigen?
• Undersøg og diskuter hvilke andre personer der var ansvarlige for borgerkrigens udbrud?
• Diskuter betydningen af citatet ”angreb er bedre end forsvar”?
• Undersøg og diskuter hvordan dette citat kan relateres til de begivenheder der fører til borgerkrigen i det daværende Jugoslavien?
• Undersøg og diskuter Slovenernes og Kroaternes beslutning om at trække sig ud af den Jugoslaviske republik?
• Undersøg og diskuter mulige alternative løsninger?
• Undersøg og diskuter grundene til borgerkrigen i Jugoslavien set fra de involveredes synsvinkler?
• Undersøg og diskuter hvilken rolle FN fredsmæglerne spillede i det tidligere Jugoslavien?
• Undersøg og diskuter om andre lande har pligt til at involvere sig i konflikter i denne del af verden?
• Undersøg og diskuter Natos rolle i borgerkrigen?
• Undersøg og diskuter Danmarks rolle i FN missionen i landet?
• Undersøg og diskuter det internationale hjælpearbejde under og efter borgerkrigen?
• Undersøg og diskuter den etniske udrensning/folkedrab?
• Undersøg og diskuter hvordan man håndterer krigsforbrydelser?

Materiale til Undervisningsforløbet, forslag

På nettet findes mange informationer om borgerkrigen.

Fremlæggelse af opgave. Ark med spørgsmål om emnet og elevernes udbytte af undervisningen.

Formålet med dette undervisningsforløb er, at eleverne kan nå frem til en erkendelse af hvilke årsager, der kan være til krig og folkedrab, og hvordan det er at leve i et krigshærget land.

Elevernes opmærksomhed overfor analyse af historiske begivenheder og forskellige synsvinkler vil kunne skærpes ved hjælp af kildekritik og diskussion af, hvorfor de forskellige sider siger, som de siger.

Se eventuelt: Dokumentarfilmen "Milosevic - præsident under anklage"

Og

"Et skrig fra graven"

Nedskydningen af 7000 muslimske mænd i den bosniske by Srebrenica i juli 1995 var Europas værste blodbad siden 2. verdenskrig. Ved hjælp af øjenvidneskildringer og arkivmateriale, der her vises for første gang, fortæller dette hårdtslående dokumentarprogram historien om tre brutale døgn for de 7000 muslimske flygtninge i et af FNs "sikre områder". Flygtningene, som var under hollandske fredsbevarende styrkers beskyttelse, blev ført bort af bosniske serbere, henrettet på fabrikker og marker rundt om byen og begravet i massegrave. Kan ofrene for den slags krigsforbrydelser opnå nogen form for retfærdighed?

Kilde: Uddrag af Norman Cigars bog: ”Genocide in Bosnia”

Uddraget omhandler journalisten Norman Cigars syn på den historiske betydning for krigen i Bosnien.

”Historien har naturligvis medvirket til at danne baggrund for nylige begivenheder og kan hjælpe os til at forstå disse. Historien har imidlertid ikke, som nogen har foreslået, været en afgørende faktor. Man kan ikke forklare nutidig udvikling, og endnu mindre forekomsten af folkedrab, ved at trække en lige linie, fra eksempelvis slaget på Solsortesletten i Kosovo i 1389, hvor osmannerne besejrede den middelalderlige serbiske stat.  Imidlertid er netop dette slag, af mange vestlige iagttagere, betragtet som grundlaget for en varig serbisk – islamisk kamp, og angiveligt også den virkelige årsag til den nuværende situation.”

(Norman Cigar: "Genocide in Bosnia - The Policy of Ethnic Cleansing", 1995, s. 12. Oversat af Casper Rask og Camilla Pedersen)