Menu
• Indhold

Borgerrettighedsbevægelsen i USA

Dette eksemplariske undervisningsforløb handler om borgerrettighedsbevægelsen i USA og er indsendt af Lene Maria Steffensen.

Formål I henhold til Fælles Mål

  • skal kunne give en sammenhængende beskrivelse af historiske begivenheder på baggrund af indsamlede oplysninger fra flere kilder
  • anvende den kritiske sans, fx i forbindelse med at bruge og bedømme forskellige informationskilder, herunder internet og andre elektroniske medier
  • at formulere historiske problemstillinger som udgangspunkt for projektarbejde
  • at give eksempler på samspillet mellem den samfundsmæssige udvikling set i relation til politisk bevægelser
  • opnå større viden om tidstypiske problemløsninger i relation til menneskerettigheder

 

Om Formål I henhold til Fælles Mål

Målgruppe

8.-9. klasse

 

Læringsmål

Målet med undervisningsforløbet her er at eleverne får indsigt i borgerrettighedsbevægelsens udvikling og betydning for ændringerne i de sortes rettigheder.

Selve forløbet

Indledende Spørgsmål:

Her er et udvalg af spørgsmål som indledningsvis kan diskuteres på klassen. Læreren udvælger selv de spørgsmål ud som han/hun ønsker at diskutere med eleverne på klassen før man går i gang med projekt delen af forløbet.

  • Hvorfor eksisterer der stadig racisme og forskelsbehandling ikke bare i USA men også i andre lande?
  • Hvad kan man gøre for at komme racismen og forskelsbehandling til livs?
  • Hvorfor kunne man stadig opleve eksempler på segregation i Sydstaterne midt i det 20 århundrede, på trods af at der efter borgerkrigen blev vedtaget konstitutionelle love der forbød segregation? (Se på 1, 13, 14, og 15 Amendments i Constitutionen.)
  • Hvordan og hvorfor var tingen anderledes i Nordstaterne?
  • Hvilken betydning fik højesteretsdommen fra 1954, i sagen Brown vs. Board of Education, for borgerrettighedsbevægelserne?
  • Hvilken betydning havde familierne til borgerrettighedsbevægelsens martyrer, så som Medgar Evers og Vernon Dahmer familier?
  • Hvordan kan det være at Edmund Putts broen i Selma Alabama i 1960`erne blev et symbol på den ulige samfundsstruktur og segregation?
  • Pastor Jesse Jackson sagde, ”Freedom is more valuable than life … Dignity was more important than a comfort zone.” Prøv at forklare hvad han mener med denne udtalelse og diskuter om du er enig eller uenig med ham?
  • Mange borgerrettighedsforkæmpere har sagt at had er destruktivt. Prøv at sammenlign hvilken rolle hadet spillede i borgerrettighedskampen med det had der udspilledes sig for eksempel under borgerkrigen i Jugoslavien, i Rwanda, i Sierra Leone og under 2. Verdenskrig?
  • Martin Luther King Jr. sagde, ”the arc of the moral universe is long, but it bends toward justice”.  Prøv at evaluere om man virkelig opnåede retfærdighed, set I lyset af hvor lang tid det egentlig tog før man fik dømt de mennesker der havde myrdet borgerrettighedsforkæmpere, og hvilken effekt har den forsinkede retsforfølgelse af morderne haft på ofrenes familier og hvilket signal sender det ud til samfundet?
  • Mange mennesker ser beskyttelsen af borgernes rettigheder som et politisk problem, men mange af årsagerne til racisme er forårsaget af personlige holdninger og samfundsmæssige problemer. Prøv at sammenlign styrkerne og svaghederne i personlige, samfundsmæssige og politiske løsninger på borgerrettigheds problemer. Hvilke løsninger er mest effektive og hvorfor er de det?

 

Projektforløb

Eleverne får to valgmuligheder i dette undervisningsforløb.

  1. Eleverne kan enten vælge en borgerrettighedsorganisation enten væbnet eller fredelig og analysere denne organisations historie i et projekt,
  2. eller de kan vælge at analysere en person, der har haft stor betydning for borgerrettighedsbevægelsens udvikling i USA.

Eleverne skal gå i dybden, analysere og tage stilling til hvilken effekt den valgte borgerrettighedsorganisation eller person har haft på udviklingen i de sortes rettigheder. Der benyttes logbog under projektforløbet.

 

Fremgangsmetode til Projektopgave

Det overordnede emne er Borgerrettighedsbevægelsen i USA

  • Delemnet findes i et samarbejde mellem eleven og lærerne
  • Delemnet er baseret på en problemstilling 
  • En problemstilling er i denne sammenhæng et sæt af spørgsmål
  • Eleverne arbejder med delemnet enkeltvis eller gruppevis
  • Lærerne vejleder eleverne gennem hele undervisningsforløbet
  • Resultatet præsenteres ved en fremlæggelse 
  • Eleverne vælger udtryksform 
  • Læreren skal give både en skriftlig vurdering og en karakter.

Liste over personer der kunne være relevante at undersøge:

  • Medgar Evers
  • Martin Luther King Jr.
  •   Malcolm X
  • Rosa Parks
  • Emmett Till
  • Amelia Boynton-Robinson
  • Vernon Dahmer
  • Abraham Lincoln
  • Bobby Seale
  • Huey Newton
  • John Lewis

Læreren kan selv finde frem til flere relevante personer at føre på listen

 

Liste over borgerrettighedsbevægelser der kan være relevante at undersøge:

  • Student Nonviolent Coordinating Committee (SNCC)
  • Black Panthers Party (BPP)
  • Black Liberation Army
  • Students for a Democratic Society (SDS)
  • Black Muslims
  • Nation of Islam
Tidslinie

1954 - Brown v. Board of Education

1955 - Montgomery Bus Boykot

1963 - Marchen til Washington

1965 – Loven om stemmerettigheder

1968 - Martin Luther King, Jr. - Myrdet

 

Lav din egen tidslinie over begivenhederne i forbindelse med borgerrettighedskampen i USA. Påfør årstal, dato og begivenhed. Vælg et fokus område for tidslinien, enten en person eller borgerrettighedsbevægelsens historie totalt set. Tidslinien er en del af fremlæggelsen af jeres projekt.  

Herunder finder i en skabelon til en tidslinie.

 

 

Evaluering

log-bogskrivning

Fremlæggelse af projekt. Logbog.

Didaktiske og metodiske overvejelser

  1. I forhold til forløbet her vil eleverne bliver udfordret til at benytte deres kildekritiske indlæring samt formulere og analysere historiske problemstillinger.
  2. Forløbet træner eleverne i de arbejdsmetoder der benyttes i forhold til projektarbejdet i 9. klasse. Forløbet kan derfor benyttes både i 8 og 9 klasse. Se også Projekopgaven i 9. klasse. 
  3. En anden vinkling på borgerrettighedsbevægelsen kunne være at inddrage musikken/sangtekster fra perioden. Protestsange, viser, tekster til traditionelle folkemelodier som hillbilly, talkin' blues, C & W, bluegrass.

Supplerende litteratur (til elever og lærere)

Om Supplerende litteratur (til elever og lærere)

Link

 

Det ustabile net

På nettet ligger utallige link til dette emne. Lene Maria Steffensen bruger omkring 30 til dette emne. Da sådanne imidlertid i følge sagens natur er ustabile gengives de ikke her. Den eneklte må selv afsøge mulighederne på nettet.

Bøger og Avisartikler

En ægte heltinde

Da den sorte syerske Rosa Parks (1913-2005) 1. december 1955 nægtede at rejse sig for en hvid passager i bybussen i Montgomery i Alabama, rejste den amerikanske borgerrettighedsbevægelse sig. Først sent fik hun det officielle Amerikas anerkendelse i form af ”Medal of Honor”, den amerikanske regerings højeste hædersbevisning, samt præsidentens frihedsmedalje, landets højeste civile orden

AVISARTIKEL: Information. - 2005-10-29. - S. 14-15


Sort oprør,Overgaard Pedersen, Erik, BOG: Multivers, 2005

 

Martin Luther Kings drøm: 28. august 1963

 Gogerly, Liz: Den 28. august 1963 holdt den sorte amerikanske borgerretsforkæmper en tale i Washington, hvor han beskrev sin drøm om, at sorte og hvide kunne leve sammen i racemæssig harmoni og lighed. Martin Luther King blev myrdet ved et attentat den 4. april 1968. Beskrivelse af, hvad talen kom til at betyde for borgerretsbevægelsen og de sortes vilkår i USA.

Fra 13 år.

 

Martin Luther King

Om den sorte præst og borgerretsforkæmper Martin Luther King (1929-1968).Tommeliden, 1998.

Fra 14 år.

Film

Mississippi Burning.  Director: Alan Parker. 1989.

The Rosa Parks Story. 2002. Trailer

The Long Walk Home. 1989.

For Us, the Living: The Story of Medgar Evers. 1983.

American History X Racehad og nynazisme i USA.Indeholder voldsomme scener.

Mordet på Emmett,  VIDEO: DR1, 2004

Drømmelandet,Hvordan er levevilkårene for Montgomerys sorte befolkning 20 år efter Martin Luther Kings død? Hvad har borgerretskampen betydet for dem? VIDEO: DR, 1988

Billeder: Watch the Voices of Civil Rights Music Video, a montage of striking photos set to music.