Demokrati -et undervisningsforløb i 6. klasse

Demokrati

• betyder at folket skal styre. Det kommer fra græsk demos (folket) og krates (styre)
• er en gammel opfindelse
• slog først rigtig igennem i 1800- og 1900 tallet
• intet samfund har nogensinde været demokratisk i den forstand, at alle uden undtagelse har været med til at bestemme. I Danmark skal man for eksempel være 18 år (før 1953 skulle man være 30 år).

Demokrati er ikke kun noget, der er med til at styre landet. Demokrati er også en del af vores hverdag.

Nævn områder, hvor vi har demokrati i hverdagen:

• stemmer om/ snakker om, hvad vi skal have til aftensmad – se i fjernsynet
• elevråd
• bestyrelser for vandværk, brugs m.m.

Demokrati er ikke bare fedt – det er også noget, der forpligter – man kan ikke bare læne sig tilbage og være ligeglad.

 

Flytte pladser leg

Man skelner mellem direkte og indirekte demokrati.

I Danmark har vi valgt nogle repræsentanter til af styre for os – vi vælger, hvem der skal sidde i Folketinget, og så vælger Folketinget selv, hvem der skal danne regering. I Athen i oldtidens Grækenland havde man direkte demokrati:

- små bysamfund- her mødtes byens voksne mænd næsten hver dag op på en stor plads og afgjorde alle sager ved afstemning.

 

Det gamle Grækenland

2500 år siden

Inden:

• hver by havde en tyran (= enevældig hersker). Han styrede, som han havde lyst til, men var han for hård, gjorde nogle oprør, og en ny tyran fik magten.
• For at bevare magten søgte tyrannen støtte hos folket gennem Folkeforsamlingen (alle frie mænd i byen) – her kunne man give sin mening til kende.
• Mødtes 40 gange om året på en bakke ved byens torv

Athen ca. 500 fvt.

• Folkeforsamlingerne får mere magt – flere og flere af tyrannens opgaver bliver lagt over på almindelige mennesker => det er var ikke længere brug for en tyran.
• Folkeforsamlingen:

1. §         Alle mandlige statsborgere over 20 år havde adgang
2. §         Afstemningen foregik ved håndsoprækning

• Vel kun ca. 10% af befolkningen opfyldte kravene (man skulle være født af forældre, der i forvejen var statsborgere i Athen).
• I skolen diskuterede man opførsel, hvad der var rigtigt og forkert og politik =>gjorde dem til aktive borgere i det demokratiske samfund
• Mændene:·1.  Arbejdede ikke – levede af a) penge, deres slaver tjente og b) arv.  2.  Mødtes om dagen ved byens torv, hvor man brugte tiden på at diskutere bl.a. politiske spørgsmål

-         ca. 300 fvt.:  Athens nederlag i flere krige => man satte spørgsmålstegn ved demokratiet, som den rigtige styreform.

I et demokrati som i det gamle Grækenland, havde borgerne den afgørende politiske indflydelse. De blev ikke bare hørt – det var rent faktisk dem, der bestemte og borgerne havde lige meget indflydelse.

 

Rejsen til månen

1. Tændstikker	11. Hårtørrer
2. Vand	12. Radio
3. Spejl	13. Lommelygte
4. Toiletpapir	14. Ur
5. Dannebrog	15. Tandbørste
6. Saks	16. Sæbe
7. Våben	17. Nål og tråd
8. Plantefrø	18. Tyggegummi
9. Mel	19. Farver
10. Matadormix	20. Iltflaske

 

Jorden går under, og du får muligheden for at være en af de få mennesker, der kan overleve ved at komme med til Månen, hvor man forventer, at I kan overleve og skabe en ny ”Jorden”.

• Du skal prioritere i mellem ovenstående. Hvad vil du allerhelst have med, hvad vil du have med som nummer 2, nummer 3 osv.
• Overvej argumenter for, hvorfor du mener, at tingen skal med.
• Bagefter skal du i gruppe med andre og I skal blive enige om, hvad der er vigtigt. Det er derfor godt at overveje fordele og ulemper ved de enkelte ting.

 

Demokratiet fødes på ny

Tankerne og ideerne om demokratiet ligger i en lang periode stille.Først i 1700-tallet tager man igen ideerne om demokrati op og videreudvikler de gamle græske ideer.

 

Montesquieu mente (omkring 1770), at statens magt skulle kontrolleres.For at gøre dette foreslog han, at man delte magten i en lovgivende, en dømmende og en udøvende magt. Ideen var, at ingen person eller gruppe (fx. adel, bønder eller konge) skulle have al magten. Det skulle forhindre at en enkelt mand væltede folkestyret og tog hele magten. Montesquieus idé blev forbillede for næsten alle de frie forfatninger, der blev lavet i det følgende århundrede – også i den danske Grundlov.

I Danmark har man den dag i dag delt magten i mellem:

• Lovgivende   - Folketinget
• Dømmende   - Domstolene
• Udøvende     -   Regeringen

Voltaire mente, at der skulle være frihed til at kunne tænke, sige og trykke frit (ytringsfrihed), hvad man havde lyst til (også kritisere regeringen, kirken og andre magthavere). Den danske Grundlov sikrer også befolkningen retten til ytringsfrihed.

Rousseau mente, at folket skulle have magten. Det er fra ham man kender slagordet: frihed, lighed og broderskab (som man kender fra ”De tre Musketerer”). Han ville også gerne sikre folket mod magtmisbrug fra de politikere, de selv havde valgt. Det går ud på, at borgerne ved et valg afgiver indflydelse til de personer, der vælges. Til gengæld får borgerne rettigheder og friheder, som beskytter dem mod magtmisbrug fra de folkevalgte. Man kalder disse rettigheder for menneskerettigheder.

Menneskerettigheder:

Visse oprindelige, "naturlige" rettigheder, som anses at måtte tilkomme ethvert menneske, og som bør respekteres og bevares af staten.

FN vedtog 10. december 1948 en verdenserklæring herom. I 1950 underskrev  Europarådets ministerkomité en konvention om menneskerettighederne; den trådte i kraft 1953 og blev ratificeret af Danmark 31. marts 1953.

Den forpligter underskriverne til at:

• Beskytte det enkelte menneskes ret til livet.
• Ingen må underkastes tortur eller umenneskelig og vanærende behandling eller straf.
• Ingen må holdes i slaveri eller trældom eller beordres til at udføre tvangs- eller pligtarbejde.
• Enhver har ret til frihed og personlig sikkerhed;
• Ingen må berøves friheden bortset fra lovlig anholdelse eller forvaring, og enhver, der anholdes eller tages i forvaring, skal ufortøvet stilles for en dommer.
• Enhver har ret til respekt for sit privatliv og familieliv, sit hjem og sin korrespondance,
• Tanke- og trosfrihed,
• Ytringsfrihed 
• Forsamlings- og foreningsfrihed,
• Alt uden hensyn til køn, race, farve, sprog, religion, politisk eller anden overbevisning, national eller social oprindelse, tilhørighed til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel eller ethvert andet forhold.

England

I England udviklede demokratiet sig støt op igennem 1700- og 1800 tallet. En familie sad enevældigt på tronen (det vil sige, bestemte alt), men langsomt fik folket mere og mere magt.

USA

I USA gjorde amerikanerne i 1776 oprør mod den engelske overherredømme. Menneskerettighederne blev skrevet ind i den amerikanske uafhængighedserklæring i 1776 og senere i den amerikanske forfatning.

Frankrig

Den franske revolution i 17879 var også et voldsomt oprør mod overklassens magt. Her henrettede man stort set hele overklassen (ca. 40.000 mennesker) med guillotiner – maskiner, der kan hugge hovedet af folk.

Danmark

I Danmark gik det mere fredeligt til i 1848, da der gennemførtes en fri forfatning – dvs. man indførte ved lov, at folket skulle vælge, hvem der skulle bestemme. I 1849 definerede man denne lov som Grundloven. Det var folket, der valgte dem, der skulle bestemme. Men det var kun en lille del af befolkningen, der fik stemmeret i Danmark i 1849.

Før 1915 havde kun ca. 14 procent af befolkningen stemmeret. Dengang havde kvinder, fattigfolk og tjenestefolk ikke ret til at stemme. Den danske grundlov gælder stadig og er kun ændret få gange, siden den så dagens lys i 1849.

 Rettigheder på flyvetur

Forestil jer, at I sidder i en luftballon, som er på vej over Atlanterhavet. Der er vand, så langt øjet rækker i alle retninger. Med jer i ballonen har I 10 sække med rettigheder. Sækkene vejer 25 kg hver.Pludselig begynder ballonen at tabe højde! Alle bliver meget bange, for det er tydeligt, at hvis I falder i vandet, drukner I. Derfor bliver i nødt til at smide sækkene med rettigheder ud af ballonen. En ad gangen. Måske behøver I kun smide en, måske skal de allesammen ud! Hvilken rettighed vil I smide ud først. Og hvilken bagefter? Hvilken rettighed er den allervigtigste; den I gemmer til sidst?

1. Retten til fritid

8. Retten til et rent miljø

4. Retten til privatliv

6. Retten til frit at vælge religion

5. Retten til undervisning

3. Retten til et sted at bo

2. Retten til at deltage i kulturlivet i samfundet

9. Retten til kærlighed og omsorg

7. Retten til at sige sin mening

10. Retten til vand og mad

Det danske folkestyres opbygning

Kommune

Region

Landsplan

EU

 

Kommune:

Fra 1. januar 2007 består Danmark af 98 kommuner (mod hidtil: 275).Viborg kommune har ca. 91.000 indbyggere.

Borgmesteren hedder: Johannes Stensgaard (S)

I byrådet sidder følgende sammensætning:

Socialdemokraterne:                                 14

Det radikale Venstre:                                   1

Det konservative Folkeparti:                       2

Socialistisk Folkeparti:                               1

Kristendemokraterne:                               1

Dansk Folkeparti:                                       2

Venstre:                                                      10

I alt:                                                              31

 

Region:

Fra 1. januar 2007 består Danmark af 5 regioner (mod hidtil: 16 amter).Vi er med i Region Midtjylland – der har ca. 1,2 millioner indbyggere.Den strækker sig fra Djursland til Vestkysten – fra Salling til Hedensted (syd for Horsens).

 

Landsplan:

Vores Statsminister hedder Anders Fogh Rasmussen.Han kommer fra partiet Venstre.Sammen med de Konservative danner Venstre regering – med støtte fra Dansk Folkeparti.

I Danmark sidder de folkevalgte i Folketinget.Der er i alt 179 medlemmer, Indtil valget i 2007 fordeltes pladserne således: 

Venstre:                                                    50                                        Leder:           Anders Fogh Rasmussen

Socialdemokraterne:                             47                                        Leder:           Helle Thorning-Smidt

Dansk Folkeparti:                                   23                                        Leder:           Pia Kjærsgaard

Det konservative Folkeparti:                 18                                        Leder:           Bengt Bengtsen

Det radikale Venstre:                             16                                        Leder:           Margrethe Vestager

Socialistisk Folkeparti:                          11                                        Leder:           Villy Søvndal

Enhedslisten:                                            6                                          Leder:           Frank Aaen

Ny Alliance:                                                3                                          Leder:           Naser Khader

Færøerne:                                                  2                                         

Grønland:                                                   2

Uden for grupperne:                                1                                          (Louise Frevert)

 

EU

I EU sidder 14 danske medlemmer ud af 785 medlemmer fra 27 lande

 

Ørkenrejsen

Det er tidligt om morgenen og er I er netop nødlandet i en øde ørken. Jeres flyvemaskine er totalt ødelagt, og alle tilstedeværende – undtagen jeres gruppe – er døde.Piloterne nåede ikke at opgive flyets position før nødlandingen, men kontrollys viste inden nødlandingen, at I var ca. 100 km ude af den oprindelige kurs. Piloten nåede at afmærke, at man befandt sig 115 km syd-sydvest for en minelejr, som var nærmeste kendte bebyggelse på kortet. Landskabet er præget af flade, ubevoksede områder, med undtagelse af enkelte kaktusområder. Den sidste vejrmelding angav, at temperaturen vil blive 44 o C og ca. 55 o C 30 cm over overfalden. Du er iklædt letvægtstøj – kortærmet skjorte, bukser, sokker og spadseresko. Alle har et lommetørklæde. Tilsammen har du 2,85 dollars i småpenge og 85 dollars i sedler og en kuglepen.Før flyet brød i brand, nåede din gruppe at redde 15 ting. Du skal placere disse ting i den rækkefølge, det er relevant for din overlevelse. Nr. 1 er den vigtigste og nr. 15 er den mindst vigtige.

 

Genstande	Eget resultat	Gruppens resultat	Facit
Lommelygte (med 4 batterier)
Lommekniv
Luftkort over området
Plastregnfrakke - stor størrelse
Magnetisk kompas
Nødhjælpstaske - Med gazebind
Kaliber 45-pistol (ladt)
Rød og hvid faldskærm
1 pakke salttabletter - 1000 stk.
Bog om spiselige dyr i ørkenen
1 par solbriller pr. person
2 liter vodka
1 overfrakke pr. person
Et lommespejl
1 liter vand pr. person

 

 

Ørkenrejsen – facit

1.	Lommespejl	Mulighed for ved refleks at påkalde sig opmærksomhed ved eftersøgning fra luften
2.	Overfrakke	Nedsætter tab af kropsvæske
3.	Vand	Nødvendig for væskebalancen
4.	Lommelygte	Muliggør signalering om natten
5.	Faldskærm	Synlig fra luften og kan derfor lette eftersøgningen
6.	Lommekniv	Til at åbne kaktus for at få en væskeholdig marv. Til at opskære faldskærmssilken
7.	Plastregnfrakke	Kan kondensere morgendug – 1 liter vand pr. dag
8.	Pistol	Jagtformål. Dog risiko: Hvis en får solstik, kan den bruges som mordvåben
9.	Solbriller	Giver kun ringe beskyttelse mod solen. Sod under øjnene eller et lommetørklæde med huller er meget mere effektivt
10.	Nødhjælpstaske	Gaze kan bruges til at beskytte øjnene mod solen. I øvrigt førstehjælp
11.	Magnetisk kompas	Til at finde retning
12.	Luftkort	Til at finde vej
13.	Håndbog	Uden større værdi. Det vil være vanskeligt at fange dyrene. Indebærer endvidere risiko, fordi forsøg på at indhente dyrene vil betyde yderligere tab af kostbar legemsvæske
14.	Vodka	Til forbrænding af 1 milliliter vodka medgår 3 milliliter vand
15.	Salttabletter	Tilskud af salt uden samtidig tilstrækkelig tilførsel af vand medfører kramper