• Indhold

Barn for 100 år siden

Hjemkundskab kan indgå i mange sammenhænge i skolens hverdag, fx i et emne om gamle dage. Se hvordan det indgår i et tema om perioden 1885-1914, hvor det især drejer sig om børns forhold på den tid. Dette tema er et tværfagligt tema, hvor også håndarbejde og sløjd bidrager.

Barn for 100 år siden

Om

Fra Fælles Mål 2009

Undervisningen i hjemkundskab omhandler et livsområde, eleverne har kendskab til fra hjemmet, og den tager sit udgangspunkt i de erfaringer, eleverne på forskellig vis besidder.
De skal kunne sammensætte og tilberede enkle retter og måltider, der er kendetegnende for forskellige situationer, historiske perioder og kulturer.

Husgerning

Omkring 1900 fik mange skoler i byerne husgerning for piger. På landet lærte de fleste børn praktisk arbejde derhjemme. Efterhånden kom flere og flere til at bo i byerne. Begge forældre arbejdede ofte ude, så skolen måtte træde til og lære pigerne om rengøring og madlavning. Lærerne fandt også ud af, at det var vigtigt for børnene at arbejde med hænderne, så de kunne lære noget de ikke kunne læse sig til. Det var læreren der bestemte, hvad der skulle læres.

Husgerning

Se mere om, hvordan faget blev indført som skolefag med Folkeskoleloven i 1899.

Nikål og skidne æg

På historie-online.dk kan du finde oplysningen om, at man gerne skulle spise et æble påskemorgen. Dette skulle ske på fastende hjerte - og æblet kunne visse steder indeholde en snaps! "Snapse-æblet" skulle bl.a. modvirke dårligdomme som rygværk og lignende i det kommende år. Til påskemenuen hørte også, afhængigt af egnen, "Plovgrød", "Harvekager" og "Tromleæg" - (Kælenavne, der dækker over hhv. risengrød, skidne æg og æbleskiver).

Barn for 100 år siden