
Faglig læsning i håndarbejde
Eleverne skal blive bedre til at læse fagtekster og dermed styrke deres faglige viden og indsigt. En ny publikation giver konkrete ideer til at forbedre undervisningen i faglig læsning.
I publikationen får faglærerne gennem tekst og små filmsekvenser konkrete eksempler på, hvordan de kan arbejde med at forbedre elevernes læsning i de enkelte fag.
Faglig læsning
Om
Fra fagkonsulenten
Faglig læsning skal give eleverne viden om og værktøjer til at læse og forstå fagtekster, så de bliver mere selvstændige læsere, der strategisk vælger fremgangsmåde og styrer og regulerer deres læsning efter formålet. På den måde får de størst muligt udbytte af undervisningen i de enkelte fag.
I fagbladet Folkeskolen (nr.11 - 5. maj 2011) giver Dorthe Carlsen, som er lektor på University College Syddanmark, og Stig Toke Gissel, der er lektor på University College Lillebælt, følgende eksempel på, hvorfor det er vigtigt, at eleverne lærer at læse faglige tekster i folkeskolen:
Jens går ud af skolen efter 9. klasse. Hans lærere har aldrig opfattet ham som specielt bogligt minded – og det har han sådan set heller ikke selv. Jens har da også de sidste par år vidst, at han ville være murer, så det var måske heller ikke så vigtigt at få det hele med i skolen. På mureruddannelsen møder Jens imidlertid en grundbog, der indeholder passager som disse:
"Konstruktioner skal udformes, så deformationer og differenssætninger ikke fører til skadelige revnedannelser. Vær især opmærksom på deformationer fra svind og svelning af fugtfølsomme materialer."
Eller hvad med denne faglige tekst:
"En konstruktion skal dimensioneres og udføres således, at den i den forventede levetid ved korrekt anvendelse og vedligeholdelse med en given sikkerhed kan modstå de laster, den udsættes for."
Vi skal som faglærere i folkeskolen naturligvis ikke uddanne eleverne til at være fagspecialister. Men ifølge folkeskolelovens formål skal folkeskolen forberede eleverne til videre uddannelse, og derfor er det også vigtigt, at vi klæder eleverne på, så de kan læse faglige tekster i skolen og på ungdomsuddannelserne.
Andre eksempler på faglig læsning i håndarbejde
Om Andre eksempler på faglig læsning i håndarbejde
Forbruger- og materialelære
Som forbruger skal man kunne orientere sig i mærkningsordninger og beskrivelser, så man ved hvad det er man køber og forbruger. Find eksempler fra faktasiderne om materialelære.
Kulturhistorie
Selvom det er væsentligt selv at være praktisk skabende i er fag som håndarbejde, er der noget man må læse sig til. Fx en baggrundsviden for hvordan man har arbejdet med håndværk tidligere.
Design
Hvordan arbejder de professionelle med design? Læs om de gamle designikoner, som Arne Jacobsen eller de nye som Louise Campell.
Arbejdsbeskrivelser
Alle, der har prøvet at lave en arbejdsbeskrivelse til praktisk arbejde, ved hvor svært det er. Hvordan ville du fx. beskrive med ord, hvordan man binder en knude? Læs denne beskrivelse fra Hanni Eskildsen om hvordan man slentrer en snor.