Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg
Del med…
Håndarbejde i gamle dage
Fagets indhold og arbejdsmetoder kan indgå i forskellige sammenhænge i skolens hverdag. Se hvordan det er en del af temaet om "Gamle dage", her defineret som perioden 1885-1914, hvor det især drejer sig om børns forhold. Et tværfagligt tema hvor også hjemkundskab, kristendomskundskab og sløjd bidrager.
Gamle dage
Håndarbejde for 100 år siden
Håndarbejde blev indført som fag i folkeskolen i slutningen af 1880erne. Dengang var det kun pigerne, der havde faget, til gengæld i langt flere timer end i dag. Fagets nytteværdi var central, det var vigtigt at den kommende husmoder kunne strikke, sy og lappe for senere at kunne holde familiens tøj og tekstiler. Borgerskabets døtre skulle oplæres i broderi, så de kunne udsmykke deres udstyr. Her var det ikke den direkte nytteværdi, der var i fokus, men det hørte med til den tids dannelsesideal for unge kvinder at kunne brodere, - og så var de beskæftiget imens.
Håndarbejde set gennem nåleøjet: Artikel om fagets udvikling.
Modeller og forevisningstavler
Emilie West udgav i 1889 fagets første lærebog Vejledning til methodisk Undervisning i kvindeligt Haandarbejde, og den blev med det samme på Ministeriet for Børn og Undervisnings direktiv brugt både i folkeskolen og til lærerindeeksamen. Man brugte store forevisningstavler til at vise teknikker som strikning, hækling og ikke mindst lapning.
Strikning
Man øvede sig meget i håndarbejdstimerne og ofte fik man slet ikke lov til at lave et færdigt produkt, men kun at strikke en hæl eller en tå.
Broderi og navneklude
Navneklude havde deres tilblivelse og opblomstring i de højere kredse i samfundet. I byerne blev der holdt syskole for finere folk børn, og her underviste dygtige kvinder.
Mode og børnetøj omkring år 1900
Børnetøjsmoden var også dengang inspireret af de voksnes mode, læs om livstykker og strømpebånd, mamelukker og matrostøj.
Praktiske anvisninger
På denne side er samlet en række projekter og aktiviteter som kunne inddrages i arbejdet med tidsperioden. Hvor det har været muligt er det de oprindelige arbejdsbeskrivelser og mønstre der er gengivet.
