
Hundefabrikken
Karen Bentofte Petersen, der er lærer på Alminde-Viuf Fællesskole, fik talt med skolens UEA vejleder(uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering) og samtalen mundede ud i en idé om at tænke faget med i håndarbejde. Det kunne udmærket passe med håndarbejdsfagets samfundsmæssige og kulturelle indhold og tanken var, at skolens to 5. klasser skulle afprøve det.
Hundefabrikken
Om
Planlægning
Selve projektet blev til en produktion af tøjdyr, "Hundefabrikken", som Karen tidligere havde afprøvet i en helt anden sammenhæng.
Produktet blev bestemt af læreren og valget faldt på en hund, der kunne deles op i et passende antal delelementer og processer.Tanken var, at der skulle dannes små virksomheder, der havde så tilpas mange arbejdsopgaver at dele mellem sig, så de havde mulighed for at arbejde efter en form for samlebåndsprincip.
Der blev fremstillet et antal papskabeloner, og hunden og dens dele blev syet i flere stadier, så eleverne kunne være meget selvkørende, når produktionen startede. Alle mulige stoffer blev lagt frem. Det var stoffer med forskellig struktur, vævede mønstre, trykte tern, blomster eller striber, vævet stof og strikket stof. Der var også syntetisk skind. Måske var det alle disse valgmuligheder, der gjorde, at eleverne blev meget optaget af, at hundene også skulle være noget for sanserne. Der skulle ses og røres.
Eleverne på to af holdene grupperede sig, så de var 3-4 personer i hver virksomhed. To andre hold blev grupperet af læreren og så gik arbejdet i gang.
Mål
Formålet med forløbet var, at eleverne fik indsigt i nogle af de elementer der er styrende på arbejdsmarkedet, og det helt konkrete mål var at producere mest muligt.
Alle vidste det og der var blevet talt om, at det var vigtigt at kvaliteten var i orden og at der sikkert ville være forskel på produktionstiden. Karen havde nævnt, at hver medarbejder i den enkelte virksomhed kunne vælge at producere sin egen hund, men at man også kunne vælge at samarbejde.
I denne fase blev der ikke talt om fordele og ulemper ved de enkelte produktionsformer.
Undervejs i processen
Arbejdet i de enkelte virksomheder udløste undervejs en del sjove kommentarer, som vidnede om at forløbet fik gang i reflektionerne på en lidt anden måde end normalt i håndarbejde, fx:
”Hvem skal have pengene, hvis vi sælger dem?”
”Tror du virkelig kan sælge dem? ”
”Der er da ikke nogen der vil købe sådan en dyr hund!”
”Skal vi ikke prøve om vi kan sælge dem?”
”Kan man fyre én, der ikke laver noget.
”Hvorfor bliver vore hunde meget dyrere end de andres?”
”Det er nok nemmest at sælge de dyre hunde, for det er de fineste”.
”Der er da ikke nogen, der så dumme, at de vil give 280 kr. for en tøjhund!”
”Nu er jeg færdig med min hund, så jeg gider ikke mere”
”Mit arbejde er kun at sørge for at symaskinen fungerer”.
Beregninger
Da fabrikkerne efter nogle ugers arbejde stoppede produktionen, skulle prisen udregnes på de enkelte produkter. Alle virksomheder udfylde nedenstående skemaer, og så kunne de udregne en kostpris for den enkelte hund.
| Antal ansatte: | |
| Antal arbejdstimer totalt: | |
Lønudgifter ( 25 kr. pr. time): |
|
Materialeudgifter (17 kr. pr. stk.) |
|
Antal produkter: |
|
| Omkostninger i alt: | |
| Omkostning pr. produkt: | |
| Salgspris? |

Evaluering
Der var nogen forskel på, hvordan de enkelte virksomheder var tilfredse med deres forløb. Alle havde lavet gode produkter, men deres tidsforbrug var meget forskelligt, så da det kom til udregningen af kostprisen på den enkelte hund, var der mange af eleverne, der virkelig undrede sig over den store forskel. Det skulle lige vendes et par gange inden de fandt ud af, at de selv havde den helt afgørende rolle i det spil. Den billigste hund kostede 92 kr. og den dyreste 467kr! Det var en øjenåbner for eleverne, der dermed fik et indblik i årsagerne til at ting har en pris.De blev også klar over, at der manglede mindst et led, inden produktet kunne ligge ude i butikkerne, og at det dermed ville blive endnu dyrere!
Mere evaluering
Det førte videre til en snak om, hvordan produkterne kunne gøres billigere. Billigere materialer, mere effektiv produktion, produktion i udlandet, hvor arbejdskraften er billigere, men så med en omkostning for miljøet. I forløbet indgik også TV-udsendelsen: Når tilbud dræber. (Se mere her)Altså har snakken om børnearbejde og dårlige arbejdsforhold også været en del af projektets indhold. Eleverne kunne også konkludere, at det kan betale sig at samarbejde og udnytte hinandens styrker. Det blev også meget tydeligt, hvordan der er stor forskel på elevernes evne til at planlægge og derefter gå efter målet.
Karen Bentofte Petersen
Om UEA
Det obligatoriske emne UEA (uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering) skal indgå i undervisning fra 1. - 10. klasse.
De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det personlige valg Uddannelse og erhverv Arbejdsmarkedet.
De grundlæggende kundskaber og færdigheder i de 3 områder skal udvikles som en helhed gennem hele skoleforløbet.
Om fagets samfundsmæssige og kulturelle indhold
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der
sætter dem i stand til at
• give eksempler på håndværksmæssige produkters betydning som kommunikations-middel
• give eksempler på naturgivne og kulturelle forhold, der har indflydelse på menneskets
formgivning, fremstilling og anvendelse af håndværksmæssige produkter og udtryk
• fremstille forskellige genstande med inspiration fra andre kulturer og historiske perioder
• vælge materialer ud fra overvejelser om ressourceudnyttelse og bæredygtighed
• præsentere og formidle egne produkter i samspil med det omgivende samfund.

Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg
