Menu
Håndarbejde
 
• Indhold

Eksperimenterende vævning

Et undervisningsforløb på mellemtrinnet.

Kan man væve med en gammel skjorte, en elektrisk ledning eller skumgummivaskeklude? Sådan lyder indledningen til en beskrivelse af et undervisningsforløb, som Lena Frank  Andersen på Rønbæk skolen i Hinnerup har gennemført og senere beskrevet i bladet "Håndarbejde i skolen".

Der er altså ikke tale om et nøje planlagt forløb, men snarere om et princip for tilrettelæggelse af undervisningen, hvor rammerne er lidt friere, end de måske normalt er.

Lena Frank Andersen beskriver det således:

Eksperimenterende vævning

Om

Se stort billede

Oplæg

En flok elever fra 4.c på Rønbækskolen i Hinnerup fik en noget utraditionel væveopgave. De fik en væv, der var lavet af fire stykker birketræ bundet sammen til en ramme.Efter en kort introduktion til vævning og teknikkens fagudtryk gik eleverne sammen i grupper. De satte trend på væven og var klar til af gå i gang. Eleverne fik nu et udvalg af genbrugsmaterialer. Plastikposer, aviser, blomsterpapir, vaskeklude, ledninger, genbrugstøj og meget andet.

Efter en kort "peptalk" gik de i gang. Nogle var mere skeptiske end andre, men alle havde lyst til at gå i gang med denne udfordring. Snart var de opslugt af at få plastikposer til at antage en form, som kunne væves med. Kan hanken mon også bruges? Hvordan får man plastikomslaget af ledningen, så man kommer ind til de fine kobberfarvede ledninger? Der blev snakket, diskuteret, grinet og eksperimenteret.

Snart var jeg som lærer ikke så nødvendig mere. Eleverne havde taget mine ord til sig. Der var ikke nogen regler. De var i gang med "det skabende håndværk", hvor den tekstile designproces kom til live gennem brug af og eksperimenter med almindelige ting, som vi omgiver os med i det daglige.

Denne overflod af ting og sager var imidlertid ikke nok. De åbnede døren til skolegården og fandt mælkebøtter, lange græsstrå og blade. Naturen blev bragt ind, og ingen havde problemer med at forene kultur og natur i billederne, som var ved at tage form.

Proces

Processen var kort og meget koncentreret. Overraskende var det, at eleverne ikke havde særlig fokus på det endelige produkt. Processen kom i fokus, og eleverne fik erfaringer med væveteknikker gennem det konkrete arbejde. Kan man væve fra begge sider? Hvor er det bedst at starte? Eleverne havde næsten ingen væveerfaringer. Det var imidlertid en fordel, da de ikke satte spørgsmålstegn ved, om det var muligt at bruge utraditionelle materialer.

Afslutning

Det var svært at afslutte processen. Når man arbejder med denne undervisningsform, kan der altid lige gøres lidt mere. Produktet blev således et udtryk for et fantastisk forløb med energi og humor, men også et æstetisk udtryk, som eleverne var glade for. Under forløbet havde vi en diskussion om genbrug, ressourcer og forbrug. De var meget optaget af muligheden for at bruge materialer i nye og anderledes sammenhænge, men vi fik også inddraget det samfundsmæssige aspekt af vores brug og smid væk kultur.

Mere vævning

Dette utraditionelle forløb blev starten på et mere traditionelt væveforløb. Vi var flere klasser, som skulle væve på samme tid, så vi havde ikke væve nok. Derfor opstod ideen om at væve på et stykke "maskinpap". Det er meget kraftigt og bøjer kun lidt, når man sætter trendtråd omkring. Denne bøjning giver plads, og gør det muligt at væve. På denne måde kunne vi skaffe væve nok til tre klasser på en gang uden at sprænge vores budget. Det indledende forløb gav inspiration og energi til det videre forløb. Eleverne havde på en sjov og eksperimenterende måde gjort nogle gode erfaringer, som kunne bringes videre.

Kommentar

Når den eksperimenterende undervisning fungerer, får man som lærer en anden rolle. Den meget konkrete instruktion træder i baggrunden, og eleverne har mere brug for en igangsætter og inspirator. Det er spændende at få denne mulighed, og der opstår en dynamik, som kan smitte af på den mere traditionelle undervisning

Fra Fælles mål

Ved at arbejde med de praktiske opgaver, som kan indeholde elementer af undersøgende og eksperimenterende art, får eleverne erfaringer med formgivning af tekstile materialer, og de relevante arbejdsteknikker introduceres gradvist. (Tekstile arbejdsområder)

Sammenhængen mellem nye og gamle, tekstile håndværk og problemstillinger, der knytter sig til produktion og forbrug, præsenteres og diskuteres. Der lægges vægt på, at eleverne får forståelse for miljø, ressourceudnyttelse og økologisk bæredygtighed. (Det samfundsmæssige og kulturelle indhold).

Inspiration til vævning

Se mere om fletning, billedvævning, teknik og kulturhistorie.

Læs mere om Inspiration til vævning