Menu
• Indhold

Redskabsbane

 

Redskabsbane

Om

Pædagogiske overvejelser

Forløbet kunne strække sig over 3 dobbelttimer, men kan med fordel forlænges. Undervisningen struktureres med stationsopstilling, hvor eleverne i grupper roterer fra station til station. Det er en god ide at stille redskabsbanen op på samme måde hver gang, så eleverne kender redskabernes placering og kan deltage i fremtagning og oprydning af dem. Medbring billeder eller skitser af stationerne, del eleverne i grupper og lad grupperne stå for opsætningen. Det letter det praktiske arbejde for læreren og er en god samarbejdsøvelse for eleverne. Grupperne står altså for opsætning og nedtagning af den samme station hver gang. For at undgå kø og passivitet kan man ved stationerne vælge at lave en omvej/ekstra opgave f.eks. tunneller, balanceøvelser, sjippetove og tøndebånd. Man får som lærer hurtigt et billede af, hvor langt eleverne er i deres udvikling og kan hurtigt lave små ændringer/differentiere. Her er beskrevet 13 stationer til inspiration. Få ideer til hvilke stationer, der skal med i jeres næste bane. Klik på billederne og læs om stationen. Tak til Mette Helms, Karina H. Andersen og Korna Nygaard for deres spændende bidrag til siderne.