Kinball
Om
Kinball

En lærer tænker nyt
Kinball er et nyt og anderledes spil. Kin er en forkortelse for kinæstetisk, som betyder bevægelse, og direkte oversat hedder spillet altså bevægelsesbold. Spillet blev udviklet i Canada af læreren Mario Demers i 1985, og nu er der over 5 millioner spillere på verdensplan. Kinball vinder også frem på skolerne, fordi det er et sjovt spil for eleverne og et pædagogisk interessant redskab for lærerne. Kinball kan spilles både ude og inde.
Lege med kinball-bolden/opvarmning
Find en masse sjove lege, som kan bruges til at vende eleverne til den store Kinball og til opvarmning før spillet sættes igang.
Klik her og se de mange ideer til lege og øvelser med kinball-bolden.
Spillet kort fortalt
På én bane spiller 3 hold (4 spillere pr. hold) mod hinanden. Der er intet mål og intet net, kun en stor bold med en diameter på 120 cm, netop så stor at den ikke kan styres af én elev alene. Den store bold skal håndteres ved hjælp af samarbejde og med taktiske overvejelser.
Angrebsposition: 3 af 4 spillere på ét hold løfter bolden, samtidig med at den 4. spiller server. Bolden kan kun serves, når alle på holdet berører bolden. Idet der serves, skal server kalde "Omnikin" og farven på ét af de 2 øvrige hold. Begynder skal bruge begge hænder, når de server.
Forsvarsposition: De 2 øvrige hold skal danne en firkant rundt om bolden. En fra hvert hold i hvert sit hjørne. De 2 hold skal holde sig klar til at ”gribe” bolden, så snart serverholdet kalder farven på det respektive hold. Bolden skal gribes,inden den rører jorden. Griber holdet bolden, inden den rører jorden, får de retten til at serve. Griber holdet ikke bolden, får de 2 øvrige hold 1 point hver.
Opstilling

Læs mere
Spillets ide kommer meget tydeligt frem, når man ser videoklip af spillet.
Se videoklip af spillet på www.samsoc.dk
Læs vejledende regler til 2. klasse, 5.klasse og 7.klasse her.
Pædagogiske overvejelser
Der er tænkt nogle spændende pædagogiske tanker ind i spillets opbyning, både med hensyn til materialer og til spillets regler.
Boldens størrelse gør egoistisk boldbehandling nærmest umuligt - det kræver samarbejde.
Spillets pointregler sikrer også, at der ikke for let opstår stor pointulighed mellem holdene.
Alle spillere har en rolle - man kan altså ikke være statist. Spillet stiller krav til at alle er med og at spillernes opgaver skifter, så alle for eksempel kommer til at serve.
Spillet er nyt for alle, og derfor stilles eleverne også mere lige i modsætning til, hvis man valgte at spille almindelig fodbold.
("Boldhierarkiet" ophæves).
Kinball kan spilles af elever fra 8 års alderen.
Brug en god elektrisk pumpe til at pumpe bolden op - det kan tage lang tid med en kompressor.
Flere CFU'er har indkøbt Kinball, spørg jeres lokale afdeling.

Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg
