Iagttagelsesløb
Iagttagelsesløb er en slags orienteringsløb, hvor læreren ikke skal sætte poster op.
Kontrolkort afløses af eleviagttagelser på det angivne sted og elevernes efterfølgende
beskrivelser til læreren.
Iagttagelsesløb
Om
Iagttagelsesløb

Beskrivelse af aktiviteten
Elever i tomandsgrupper får et kort af området omkring skolen. På kortet kan eleverne se veje og vejnavne. Når eleverne har orienteret sig og fundet ud af, hvordan kortet skal vende, kan de få deres første opgave. Eleverne får en seddel af læreren, hvor der fx. står:
Hvilken farve har postkassen på Edith Rodes vej 12?
Eleverne finder stedet på kortet - løber ud og finder svaret - løber tilbage og fortæller læreren svaret.
Er svaret rigtig, får gruppen en ny seddel, er svaret forkert, skal de ud at lede igen evt. med lidt hjælp.
Inspiration til posterne
- Hvad hedder firmaet med adressen Industrivej 6?
- Hvilken farve har huset på Karen Blixens vej 34?
- Hvilket symbol er der på fliserne foran H.C. Andersens vej 2?
- Hvad er der på gavlen på huset på Jacob Gades vej 15?
- Hvilken form har udestuen på Grønlandsgade 51?
- Hvad er det højeste ulige nummer på Industrivej?
- Hvilken farve har døren på Hyldgårds allé 9?
- Hvor mange gadelygter er der på Carl Nielsens vej?
- Hvad står der på skiltet, der står på hjørnet af Edith Rodes vej og Hyldgårds allé?
- Tegn indgangsportalen, der står uden for spejderhytten for enden af Edith Rodes vej.
- osv.
Jo flere poster man har, des flere elever kan være i gang.
Husk at cykle rundt før løbet. Tjek om spørgsmålene stadig holder - en postkasse kan være skiftet ud osv.
Aktiviteten er anbefalet af lærere på Hyldgårdsskolen, Ikast.
Fælles Mål
"gennemføre orienteringsløb ved hjælp af kort og kompas"
"forstå betydningen af egen indsats i forhold til det fælles resultat"

Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg
