Menu
• Indhold

Samarbejde

Her kan du hente inspiration til undervisningen, der sigter mod at træne elevernes evne til at samarbejde.

 

Alle ud af trekanten

Om Alle ud af trekanten

Trekanten

 

Øvelsen er helt enkel. En gruppe elever placeres inde i trekanten. Trekantens sider består af snore i 3 forskellige højder.

1/3 af eleverne skal over den laveste,

1/3 over den mellemste og

1/3 over den øverste.

De må hjælpe hinanden, men de må ikke røre snoren. Røres snoren skal alle ind i trekanten og starte forfra. Øvelsen kan let gøres sværere eller lettere.

 
 
 
 
 

Nightline

Om Nightline

Nightline - følg rebet og føl dig frem

 

Spænd et reb på 25 meter op i et område med forhindringer, fx på en legeplads eller i et skovområde.

Ned fra rebet hænger man små snore med ting i, fx en nøgle, en kop, en cd, en poseklemme osv - 10 ting ialt.

Nu skal eleverne igennem banen med bind for øjnene. De skal hele tiden følge rebet og stoppe op, når de opdager en ting.

Opgaven er altså at gennemføre banen med bind for øjnene og huske alle de ting, man møder på vejen.

Øvelsen kan laves til en samarbejdsøvelse ved, at en gruppe sendes forskudt gennem banen og så til sidst skal blive enige om, hvilke ting, de mødte.

Gruppen har det samme antal gæt, som antallet af ting på rebet, dvs. 10.

Snakker én eller flere fra gruppen undervejs, fratages et eller flere gæt. Flere grupper kan på den måde konkurrere mod hinanden.

 

Samarbejde på ski

Om Samarbejde på ski

Sommerski

 

Et hold består af 3 personer.

De skal bevæge sig afsted på 2 ski.

Skiene er knap 2 meter lange.

Hver person har 2 snore at holde i.

Aktiviteten går nu ud på, at 2 hold skal kæmpe mod hinanden. Det hold, der kommer først ud omkring keglen og tilbage til start, vinder.

Det bliver sandsynligvis det hold, der først finder rytmen og kommunikerer bedst.

Det er både sværere og sjovere end det ser ud til.

 

Alle skal gennem nettet

Om Alle skal gennem nettet

Nettet

 

Et hold består af min. 5 personer.

De skal igennem felterne i nettet. Samme felt må ikke passeres mere end en gang, med mindre der er flere personer end felter.

For at løse opgaven er gruppen altså nød til at snakke sammen og aftale hvem, der skal igennem de forskellige felter.

Nogle felter er nemme og andre kræver hjælp fra andre i gruppen, både på den ene side og på den anden side af nettet.

Er en person først igennem nettet, må han ikke gå om på den anden side igen.

Opgaven kan lyde på, at alle skal igennem nettet (nettet må godt røres)

Opgaven kan lyde på, at alle skal igennem nettet (nettet må berøres max. en gang pr. person)

Opgaven kan lyde på, at alle skal igennem nettet (nettet må ikke røres)