Faglig læsning i dansk og natur/teknik på 3. årgang
- i samarbejde med skolebiblioteket/it-vejleder
3 uger a 4 lektioner
Forpligtelsen til at udvikle elevernes faglige læsning er et fællesanliggende for hele lærerteamet. Den faglige læsning stiller nye og anderledes krav til læseprocessen og dermed til læseundervisningen.
I samarbejde med skolebiblioteket har eleverne arbejdet med et individuelt emne om danske dyr. Bøger, digitale databaser og web 2.0 tjenesten Wix har været rammen omkring forløbet.
Faglig læsning om dyr
Om
Om faglig læsning
Der indgår i denne beskrivelse ikke yderligere om faglige læsestrategier, men der henvises til Lyst til faglig læsning – en udgivelse fra læselystkampagnen eller bogen Faglig læsning – fra læseproces til læreproces af Elisabeth Arnbak. Også i Undervisningsvejledningen for faget dansk finder der gode ideer til arbejdet med faglig læsning.
Læringsmål
Eleverne skal
• have kendskab til DK5 systemet – især 58 gruppen (zoologi)
• lære om fagtekster og faglige læsestrategier
• tilegne sig viden om et dyr og fortælle i eget sprog.
• lave en præsentation i wix - kendskab til layout og kildeangivelse
• kende til ophavsrettigheder - Polfoto og Creative Commons.
Forløbet
Eleverne vælger et dansk dyr, som de indhenter informationer om. De udarbejder en hjemmeside (Wix), hvor de præsenterer dyret. Se en udførlig beskrivelse af forløbet (pdf).
Elevguide til Wix (pdf)
Eleverne oprettede sig individuelt med deres Skolekomadresse og deres kode til uni-login (ikke brugerid). Efter en fælles gennemgang kunne eleverne sagtens oprette sig ud fra denne elevguide.
Evaluering
I fællesskab præsenterer eleverne deres Wix og gør rede for de tanker, de har gjort sig under arbejdet.

Fra Fælles Mål 2009
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
- tilpasse læsehastighed, præcision og læsemåde til formål, genre og sværhedsgrad
- udtrykke forståelse af det læste mundtligt og skriftligt
- læse alderssvarende skøn- og faglitteratur og digitale tekster med god forståelse
- søge og vælge skøn- og faglitteratur på bibliotek og i digitale medier
- søge information i digitale og trykte tekster og planlægge den efterfølgende skrivning
- udtrykke sig i billeder, lyd og tekst og i dramatisk form.
Faghæfte 48
Forløbet tilgodeser områder indenfor Informationssøgning og –indsamling, analyse samt produktion og formidling. Faghæfte 48 fremhæver brugen af web 2.0 teknologier som væsentlig. Vi har her brugt www.wix.com Wix er gratis, nemt at gå til, meget visuelt og appellerer til eleverne.
Mere om faglig læsning
Artikler, forslag til materialer m.m.

Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg

