Kortfilm/lommefilm
3. årgang på Mølleskolen har arbejdet med kortfilm og lommefilm. Forløbet tilgodeser målene fra Fælles Mål i dansk og nogle af de kompetencer, der er nævnt i det nye faghæfte "It-og mediekompetencer".
Det beskrevne undervisningsforløb tager udgangspunkt i materialer og erfaringer fra dette forløb. Forløbet strækker sig over 3 uger med 4 ugentlige timer. Skolens it-vejleder har deltaget i nogle af timerne - specielt omkring det tekniske.
I planlægningsfasen meldte sig flere spørgsmål. Har alle eleverne på 3. årgang (4 klasser) mobiltelefon? Ja. Er de gode nok til at producere film med, har de Bluetoth? Ja. Kan elever på 3. årgang lære at lave og distribuere film på mobiltelefon? Ja.
Om
Analyse af film
Eleverne introduceres til kortfilm, som de ser på Filmstriben.dk (kræver at skolen har abonnement)og laver en simpel filmanalyse. Derefter præsenteres eleverne for genren lommefilm. Læs mere.
Produktion af lommefilm
I 3. mands grupper skal eleverne selv producere en lommefilm på deres egne mobiltelefoner. Den må højst vare 90 sekunder. Filmen skal laves i et skud. Læs mere.
Formidling
Lommefilmene lægges på Skoletube eller Uniserver. Læs mere.
Forslag til evaluering
Filmene ses i fællesskab, og eleverne kommenterer handling, det filmtekniske og lyd. Derefter skriver eleverne et refleksionbrev på Skolekom. Til sidst laver eleverne et grafisk udtryk på www.wordle.net. Læs mere.
Arbejdsrum - lommefilm
Man kan importere arbejdsrum til Skoleintra fra Materialeplatformen, hvis man er logget ind på sit eget ElevIntra. Man vil via ElevIntra> Admin> Arbejdsrum> Importér fra skolen, Fællesnet eller Nationalt, kunne lave søgninger blandt alle arbejdsrum, der er offentliggjort.

Afsluttende kommentarer
Eleverne var utroligt engagerede og nød at få lov til at bruge mobiltelefonerne. Vi var overraskede over, hvor skrappe eleverne var til at håndtere deres telefoner og hjælpe hinanden, når de stødte ind i tekniske problemer. De var gode til at analysere kortfilm, opfange filmtekniske udtryk og overføre nogle af de ting, de lærte kortfilmsforløbet til deres egen lommefilmsproduktion.
Lommefilm - produceret af elever i en 3. klasse
Her ses et eksempel på en lommefilm. Filmen er lavet over temaet "Hovsa".
Fælles Mål 2009
Dansk
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at samtale om litterære tekster og andre udtryksformer ud fra umiddelbar oplevelse og begyndende kendskab til faglige begreber samt at kunne udtrykke sig i billeder, lyd og tekst og i dramatisk form.
It- og mediekompetencer, Faghæfte 48
Digital dannelse
Alle har behov for at tilegne sig kompetencer, så de kan agere som medborgere og medrabejdere i videnssamfundet. med internet, mobilteknologi og web 2.0.
Fire temaer indrages i undervisningen
- informationsøgning og -indsamling
- produktion og formidling
- analyse
- kommunikation, vidensdeling og samarbejde.
Dette forløb tilgodeser først og fremmest pkt. 2 og 4.
Læs mere i Faghæfte 48
Eksempel på læringsmål
Eleverne skal lære at
- lave en simpel analysere af kortfilm - berettermodellen, filmiske virkemidler, bl.a. perspektiv, lyd
- udarbejde storyboard
- fremstille en lommefilm
- overføre en lommefilm fra mobiltelefon til computer
- lægge en film på Skoletube
- kende simple regler for ophavsrettigheder.Herunder regler for offentliggørelse af billeder/film.