
Regnehistorier
Børns hverdag er fyldt med tal, og med regnehistorier i matematikundervisningen, kan der sættes fokus på dem. Regnehistorier i matematik er et godt pædagogisk værktøj. Eleverne får en bedre forståelse af matematikken, når den sættes ind i en historie fra dagligdagen.
Regnehistorier
Om
Fælles Mål 2009
Læringsmål
Eleverne skal kunne
- finde en historie fra sin hverdag, hvor man ”ganger”
- vise den i en film, så det er nemt at forstå, hvordan man ganger.

Regnehistorier med webcam
Her har eleverne i en 3. klasse lavet gangehistorier med webcam. Eleverne skulle hente en arbejdsbeskrivelse på ElevIntra. Da regnehistorien var planlagt og rekvisitter fundet frem, blev historien optaget med webcam. Her kan også ses hvilke mål fra Fælles Mål og Junior-PC-Kørekortet, forløbet tilgodeser. Ligeledes er der et konkret forslag til evaluering sammen med eleverne.
Flere regnehistorier
På Lyng Skole har eleverne i 2. klasse arbejdet sammen 2 og 2 og lavet små korte gangehistorier, hvortil de nedskrev replikker. Herefter fremstillede de små dukker til at sætte på pinde samt et tegnet bagtæppe.
Regnehistorier på SMART-board
Eleverne har digtet små regnehistorier, hvortil der er fundet billeder. Herefter har de indtalt historierne, og lydfilerne er konverteret til mp3-format.