
Konfirmation i gamle dage
Konfirmation har været en fast tradition i Danmark i mere end 250 år. Konfirmationen har på et tidspunkt været en nødvendig forudsætning for at kunne få arbejde eller i det hele taget at kunne leve et respektabelt liv. Nutidens diskusson om konfirmation eller nonfirmation kendte man ikke til for 100 år siden. På disse sider forsøger vi at rette fokus mod traditionens trends, som de kom til udtryk for 100 år siden samt betydningen af samme.
Gamle dage
Om
Konfirmation - hvorfor?
Med indførsel af barnedåben i en tid, hvor børnedødeligheden var stor og mange ønskede at sikre børnenes evige frelse, opstod naturligt behovet for at barnet, når det voksede op bekræftede det religiøse valg, som forældrene havde foretaget på spædbarnets vegne - konfirmation. Hverken barnedåb eller konfirmation nævnes i Bibelen eller var kendt i urkristendommen. Meningen med konfirmationen var at sikre, at børn og unge nu også forstod nadverens betydning og kunne deres kristendom.
Konfirmationens betydning
Konfirmationen var vigtig, for uden den kunne man hverken stå fadder eller blive gift. At man var konfirmeret blev fra 1832 indført i den skudsmålsbog, som man fik med, når man skulle ud at tjene som pige eller karl. Senere kom konfirmationen til at markere overgangen fra barn til voksen. Pigerne kunne nu f.eks. få voksen frisure og lang kjole, og drengene tillagde sig voksne vaner som rygning og lommeur. I mange år var det også almindeligt, at pigerne fik deres første sorte voksen-kjole ved konfirmationen.
Konfirmation - hvornår?
Konfirmation blev indført ved en forordning i 1736 og var principielt tvunget indtil 1857, hvor man afskaffede muligheden for tvangsdåb af folkekirkemedlemmers børn. I Sønderjylland blev konfirmationen imidlertid allerede indført i 1646 og 1648. En forordning i 1759 bestemte, at børn kun i særlige tilfælde måtte konfirmeres, før de var 14 år. Til gengæld skulle de være det, før de fyldte 19. Blev det ikke overholdt, kunne den unge kvinde eller mand komme i fængsel, indtil vedkommende havde lært nok til at blive konfirmeret.
Konfirmation - opgaver
Hvordan var reglerne for konfirmation og konfirmationsforberedelse for 100 år siden? I "Kongelig Anordning nr. 12 af 1. februar 1909 aangaaende Konfirmation" gennemgås de regler som var gældende for knapt 100 år siden.
På opgavesiden finder du en række opgave med tilhørende tekster (links til websites), som kan hjælpe eleverne med at finde sammenlignende informationer mellem konfirmationstraditionen for 100 år siden og i dag.

Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg
