Menu
• Indhold

Rollelæsning

Kan dine elever heller ikke huske noget af det de har læst? Måske kunne de have glæde af denne metode.

Rollelæsning

Om

8B, Gammelgaardsskolen

Ideen er hentet fra Cooperative Learning.

Man arbejder i en gruppe på fire. For at opsamle viden og for at støtte hukommelsen laver man "rollelæsning".
Hvert medlem af gruppen får på skift en funktion. Gruppen kan sammensættes af elever med forskelligt læseniveau/ordforråd, således at de svageste aflastet/smittes af de stærkeste.

De fire roller

"Der er 4 roller: Oplæser, referent, overskriftmester og sammenhængsmester.

Trin 1 Oplæseren læser første afsnit
Trin 2 Referenten giver et referat af det vigtigste indhold
Trin 3 Overskriftmesteren finder en dækkende overskrift, som han, eller alle teammedlemmer skriver ned.
Trin 4 Sammenhængsmesteren forklarer sammenhængen med det forudgående eller prøver at forudsige, hvad der følger.
Trin 5 Rollerne roterer med uret, og næste afsnit læses osv" (Citat fra Spencer Kagan og Jette Stenlevs, Cooperative Learning – undervisning med samarbejdsstrukturer, Alinea.).

Gode grunde til at anvende Rollelæsning

  1. Man sikrer at alle forstår hvert afsnit, før man læser videre.
  2. Stoffet sikres bedre i hukommelsen.
  3. Man opøver evnen til at fange essensen i hvert afsnit.

Afprøv metoden

Afprøv rollelæsning som metode på en tekst om billedforbud.

Gruppearbejde hjælper mønsterbrydere

Projektarbejde i grupper er vejen frem, hvis man vil hjælpe mønsterbrydere med at få den uddannelse, deres forældre aldrig fik. Gruppearbejde giver tryghed og støtter tilegnelsen af en ny sprogbrug og arbejdsform. (Læs mere på DR)

Læs mere om Gruppearbejde hjælper mønsterbrydere