
Elevaktivitetssiden
Den bedste måde at få brugbare informationer på er i de fleste tilfælde en personlig henvendelse. De fleste elever vil sikkert foretrække at arbejde i mindre grupper, når det gælder informationsindamling gennem personlig henvendelse. Lad eleverne benytte linksne på foregående side til at udvælge et religiøst samfund. Via den lokale telefonbog kan de træffe aftale om et besøg i deres valgte trossamfunds ”kirke”. Lad dem benytte nedenstående spørgsmål til at hente nødvendige informationer om samfundets gudstjeneste. De kan benytte organisationens website, men størst udbytte vil helt klart opnås ved et besøg i ”kirken” og et interview med et medlem.
Efter informationsindsamling:
Diskuter hvilke lighedspunkter/forskelle er der mellem de forskellige religioners måde at tjene Gud på. Hvad er formålet med gudstjenesten? Hvad baserer de undervisningen på? Hvad gør de enkelte trossamfund for at få folk til at komme til deres møder? Hvilke initiativer har de for børn og unge?
Forslag til trossamfundet:
Baseret på dette og gruppens egne input er det gruppens opgave at fremsætte et forslag til, hvad trossamfundet kan gøre for at markedsføre sig selv med henblik på at få folk mere engagerede og interesserede i at tjene Gud. Dette forslag fremlægges for resten af klassen.
Elevaktiviteter
Om
Interview
Følgende spørgsmål kan benyttes ved besøget i trossamfundets ”kirke”:
- Hvor ofte mødes folk i kirken?
- Hvad foregår der ved deres møder?
- Hvad er formålet med gudstjenesten?
- Hvordan kommer dette til udtryk i selve gudstjenesten?
- Hvor mange kommer typisk til gudstjenesten?
- Hvor mange er tilsluttet trossamfundet lokalt?
- Hvad gør man for at inddrage børn og unge?
- Hvilken betydning har gudstjeneste for den enkelte i hverdagen?
Tag billeder med digital kamera, hvis det tillades, og brug dem ved din fremlæggelse for klassen.


Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg
