• Indhold

Hvad siger Bibelen?

Kristne mennesker har mange forskellige opfattelser af, hvad der sker når man dør.
"Enten kommer man i himlen eller også ryger man lige direkte i helvede!" er en udtalelse som måske nok kendetegnede tidligere tiders kristne og som i dag høres mest blandt fundamentalistiske kristne.
De fleste lutherske kristne afstår fra tanken om en kærlig gud som tillader at mennesker pines for tid og evighed i et brændende helvede for synder de har begået i et relativt kort antal år. "Guds kærlighed når alle!" er en af påstandene.
Andre mener at have læst i Bibelen, at Bibelen indeholder tanken om reinkarnation af menneskesjælen til et nyt legeme ved dødens indtrædelse.
Hvordan kan det være, at mennesker som tilhører samme grundreligion ikke kan blive enige om, hvad der sker når et menneske dør? Er Bibelen virkelig så misvisende, når den taler om døden?
Vi ser nærmere på et lille udpluk af Bibelens udtalelser om livet og den efterfølgende død.
(Alle citater er fra Den Danske Autoriserede Oversættelse af 1992 - se Bibelen Online)

Bibelen

Om

1 Mosebog 3:17 - 19

"Til Adam sagde han: … I dit ansigts sved skal du spise dit brød, indtil du vender tilbage til jorden, for af den er du taget. Ja, jord er du, og til jord skal du blive."

Prædkeren 9:5, 10

"For de levende ved, at de skal dø, men de døde ved ingenting! De får ingen løn, for deres navn er gået i glemme."

"Alt, hvad din hånd finder på at gøre, skal du gøre af al din magt, for i dødsriget, hvor du går hen, er der ingen handling eller sammenhæng, ingen kundskab eller visdom."

Johannesevangeliet 11:11 -14

"Vor ven Lazarus sover, men jeg går hen og vækker ham." Disciplene sagde til ham: "Herre, hvis han sover, kommer han sig." Jesus havde talt om hans død, men de andre mente, at han talte om almindelig søvn. Da sagde Jesus ligeud til dem: "Lazarus er død."

Bibelen beskriver bl.a. på ovenstående måde den tilstand som døde mennesker befinder sig i. Jøderne havde denne opfattelse af de dødes tilstand. En tilstand af ikke eksistens - en dyb søvn.

Men hvad siger Bibelen om håbet for døde mennesker?

Johannesevangeliet 5:28, 29; 11:23, 24

"I skal ikke undre jer over dette, for den time kommer, da alle de, der er i gravene, skal høre hans røst og gå ud af dem – de, der har øvet det gode, for at opstå til liv, men de, der har gjort det onde, for at opstå til dom."

"Jesus sagde til hende: "Din bror skal opstå." Martha sagde til ham: "Ja, jeg ved, at han skal opstå ved opstandelsen på den yderste dag."

Apostlenes Gerninger 24:15

"Jeg tror på alt, hvad der står skrevet i loven og profeterne, og har det samme håb til Gud som de: at der skal komme en opstandelse af både retfærdige og uretfærdige."

Blandt de religiøse jødiske ledere opstod der splittelse om troen på en opstandelse. Farisæerne var tilhængere, mens sadukæerne var modstandere. Den højere bibelkritik hævder at tanken om en opstandelse opstod i senjødedommen og slet ikke var kendt i den tidlige jødedom. Flere vers i de tidlige bibelbøger peger dog på et modstridende ræsonnement.

Men taler bibelen ikke om en udødelig sjæl som lever videre ved legemets død?

Den udødelige sjæl

Begrebet om den udødelige sjæl findes ikke i Bibelen. Den indførtes i kirken på et noget senere tidspunkt fra græsk mytologi. Ideen om en opstandelse giver ikke megen mening, hvis sjælen alligevel lever videre efter legemets død.

I Det Nye Testamente taler Bibelen flere steder om mennesker som skal opstå til liv i himlen (Se f.eks. 1. Korintherbrev kapitel 15), men samtidig lades det jordiske liv ikke ude. I Mattæus 5:5 siger den f.eks. "Salige er de sagtmodige, for de skal arve jorden."