Arvesynden

Hvad er arvesynden

Den katolske kirke definerer arvesynd på denne måde:

Hermed menes den synds fortsatte virke, som fra begyndelsen af har belastet menneskets historie med Gud. Alle mennesker arver denne synd. "Som følge af arvesynden er menneskenaturens kræfter svækket, den er underlagt uvidenhed, lidelse og dødens herredømme med hang til at synde" (Den katolske Kirkes Katekismus, 418).

Den bibelske beretning om syndefaldet kaster lys over emnet (1. Mosebog kap. 3 vers 1-5, 23, 24):

"Slangen var det snedigste af alle de vilde dyr, Gud Herren havde skabt, og den spurgte kvinden: »Har Gud virkelig sagt, at I ikke må spise af træerne i haven?« Kvinden svarede slangen: »Vi må gerne spise af frugten på træerne i haven, men frugten på det træ, der står midt i haven, har Gud sagt, at vi ikke må spise af og ikke røre ved, for ellers skal vi dø.« Men slangen sagde til kvinden: »Vist skal I ikke dø! Men Gud ved, at den dag I spiser af den, bliver jeres øjne åbnet, så I bliver som Gud og kan kende godt og ondt.« Kvinden så, at træet var godt at spise af og tiltrækkende at se på, og at det også var godt at få indsigt af, og hun tog af frugten og spiste. Hun gav den også til sin mand, der var hos hende, og han spiste."

"Og Gud Herren sagde: »Nu er mennesket blevet som en af os og kan kende godt og ondt. Bare det nu ikke rækker hånden ud og også tager af livets træ og spiser og lever evigt!« Så sendte Gud Herren dem ud af Edens have til at dyrke agerjorden, som de var taget af. Han jog mennesket ud, og øst for Edens have anbragte han keruberne og det lynende flammesværd til at vogte vejen til livets træ."

Fra Adams og Evas perfekte tilstand blev de syndere og havde ikke længere mulighed for at producere perfekte børn på samme måde som en kageform med en bule i vil producere kager med en tilsvarende bule i. Synden gik i arv.