• Indhold

Samvittighed

Hvad er samvittigheden for en størrelse? Er den medfødt, eller noget vi har fået af vores forældre? Hvorfor får man dårlig samvittighed? Hvad sker der, hvis man afskaffer samvittigheden?

Bibelen taler om samvittigheden og hvor den stammer fra, men det gør psykologer og religiøse samfund også. Hvad siger de om den? Hvordan undgår man følelsen af dårlig samvittighed?

Samvittighed

Om

Bibelen og samvittigheden

Bibelen taler mange steder om samvittigheden. Et af de steder, hvor den nævner samvittigheden som noget alle mennesker har, uanset om de er kristne eller ej, er i Romerbrevet kap. 2 vers 14, 15:
"For når hedningerne, der ikke har loven, af naturen gør, hvad loven siger, så er de, uden at have en lov, deres egen lov. De viser, at de har den gerning, som loven kræver, skrevet i deres hjerte, og deres samvittighed optræder som vidne, og deres tanker anklager eller forsvarer hinanden."

Den Katolske Kirke og samvittigheden

Den instans i os, der foretager den moralske vurdering og bedømmelse af vore handlinger, kaldes samvittigheden. Den er efter katolsk opfattelse fornuftens erkendelse af Guds evige lov og vilje. Den lov, som mennesket erfarer inderst inde, er medfødt og kaldes derfor den naturlige morallov (lex naturalis). Denne indre lov har alle mennesker altså uanset tro eller miljø, og gælder således også for alle mennesker. Læs mere

Freud og samvittigheden

Freud fremholdt ideen om moralsk samvittighed på forskellige niveauer. På den ene side er der den moralske samvittighed, som Freud beskriver udførligt under navnet ”Overjeg”, der i et stort omfang rummer forældremæssige forbud og befalinger og i høj grad er knyttet til personens opfattelse af moral. Den moralske samvittighed, der stammer fra det spirituelle Selv, er omvendt meget anderledes… Et opslagsværk forklarer Freuds opfattelse af samvittigheden. Læs mere

Opslag af samvittighed

Den Store Danske Encyklopædi
Wikipedia

Vi er tilbage til beretningen om syndefaldet. Hvem har til at bestemme, hvad der er godt, og hvad der ondt. Da Adam og Eva ifølge beretningen valgte at spise af frugten fra træet til kundskab om godt og ondt, udfordrede de da i virkeligheden skaberens ret til at definere godt og ondt? Medførte deres valg større lykke for menneskeheden? Har vi nu en medfødt fornemmelse af, hvad der er godt,og hvad der er ondt? Eller prøver vi til stadighed at definere vores egen?