Menu
• Indhold

Teodicé – spørgsmålet om Guds retfærdighed

Hvis der findes en kærlig og suveræn Gud, hvorfor eksisterer ondskaben så? Beviser ondskabens eksistens, at Gud ikke eksisterer? Kan man overhovedet tale om ondskab uden en Gud, som har givet moralnormer?Det onde er et problem, vi har svært ved at forklare? Forskellige religioner og enkeltpersoner forsøger sig her med svar på et af det religiøse menneskes største problemer.

Teodice

 

Inspiration

Filosofisk ræsonnement

Ole Hartling funderer over Teodicé-problemet (Kristelig Dagblad 24.6.2006) Han forsøger at vende problemet på hovedet. Find artiklen via Infomedia. Du kan få adgang med dit UNI-login (Det du bruger til skolekom)

Beviser ondskaben, at Gud ikke eksisterer?

Gennem en længere argumentation forsøges filosofiens forklaring på ondskabens årsag gennemhullet. Man kan ikke eliminere Gud på grund af den eksisterende ondskab, for så forholder man sig til et moralsk problem, som netop har sin begrundelse i Gud. Teksten kan være svær, men den indeholder mange forklaringer i fodnoter, som kan være til stor hjælp for eleverne.  

Bevis: Gud er fuldkommen, god og eksisterende

I sin tredje meditation, beviser Descartes Gud godhed og menneskets fejlbarlighed: "Og når jeg konstaterer, at jeg tvivler, (dvs. at jeg er noget ufuldkomment, der afhænger af noget fra mig forskelligt,) da præsenterer der sig for mit intellekt begrebet om et fuldkomment og uafhængigt væsen, dvs. af Gud, med overordentlig stor klarhed og distinkthed (MM:3.2).

Buddhismens fire ædle sandheder om lidelsen:

1. Alt er lidelse (dukkha ), fordi alt er forgængeligt.2. Lidelsen opstår, fordi vi stræber efter noget illusorisk, som vi tror er varigt, og fordi vi er uvidende; 3. Lidelsen kan bringes til ophør (ved indsigt og ved at give afkald på stræben)

Hvordan forklarer Islam Teodicé-problemet?

Muslimer søger også forklaringen på problemet i det faktum, at mennesket har en fri vilje. Bør Gud bebrejdes for det? Eller bør mennesker handle ansvarligt? Med god læselyst er det muligt at fordybe sig i en række mere eller mindre filosofiske forklaringer, som argumenterer for den kærlige Guds eksistens.

Teodice eller nihilodice?

Teodice-problemet er logisk set uløseligt. Men hvorfor ikke i stedet for stille et helt andet spørgsmål, som Løgstrup gør det med det, han kalder en nihilodice. Og spørgsmålet lyder: Hvorfor er der noget som helst og ikke bare ingenting? Hvorfor findes lykken og glæden og ikke meningsløsheden og angsten alene? Det er da mildest talt mærkeligt og i det mindste en forundring værd.

 

Materialer

Haiti, Gud og katastrofen - En afgangsprøve

Brug prøveoplægget "Gud og katastrofen" til at udforske forskellige religiøse forklaringer på naturskabte lidelser.

Lidelse - Kilder til et forløb

Film, lyd, billed og tekst til et forløb om lidelse. Dette Mindmap samler kilder om lidelse, så alle fire CFK-områder dækkes ind.

Job og Adam - Et undervisningsforløb

I filmen "Adams æbler" spiller Jobs bog en vigtig rolle. Hver gang døren smækker i til Adams værelse, falder hans bibel på gulvet, og hver gang slår den op på Jobs bog. Læs om Job og se "Adams æbler". Det Danske Filminstitut har er lavet et godt undervisningsforløb.

Hvad er lidelse?

Gennemse afsnittet fra Liv og Religion 9 på syntetisktale.dk