• Indhold

Amadeus - den der er elsket af Gud

Filmens styrke er, at den sætter de to komponister op mod hinanden, og at den lader deres indbyrdes rivalisering illustrerer en række religiøse myter.

Amadeus

Om

Giftmorderen og den guddommelige

Filmen er inspireret af Wolfgang Hildeheimers bog ”Mozart” (Den fnisende og sjofle Mozart) og Pushkins skuespil ”Giftmorderen Salieri” (De klassiske myter om Salteris påståede giftmord på Mozart, og Mozarts guddommelighed – den 5 årig komponist)

Den skriftende Salieri

Filmen fortælles gennem den skriftende Salieri (Religiøs reference).

Mozart

Fnisende og sjofel

Har et forhold til en elev

Genial

Godtroende

Hans musik er udødelig

Salieri

Kysk og alvorlig

Platonisk kærlighed

Middelmådig

Beregnende

Hans musik er glemt

Salieris pagt

Salieri foreslår Gud en handel. Salieris højeste ønske er at blive komponist. Gud hører Salieris bøn, dvs. Salieri bliver komponist (Det er i Saleris øjne vejen til udødelighed). Salieri vier i taknemlighed sit liv til Gud: Han lever i kyskhed. (Også Luther viede sit liv til Gud i taknemmelighed. Han blev reddet fra et mægtigt uvejr efter at have lovet at tjene Gud i fald han skulle slippe levende fra situationen. Luther kaster sig herefter over teologien).

Salieris syndefald

1. Ærkebiskoppens gemakker domineres af med en overdådig buffet (Edens have). Salieri kan ikke modstå en overdådig dessertopsats med Venus bryster (surrogat for kvinden/æblet >> pagtbrud)

2. Mozart-personen afsløres for Salieri for første gang. ”Den dag ændrede mit liv” siger Salieri, som oplever en slags afslørende syndefald. Mozart vækker Salieris længes efter at synge Guds pris, men Salieri er stum (udstødt af Edens have) og føles sig svigtet af Gud. ”Hvis han ikke ønskede, at jeg skulle hylde ham med min musik, hvorfor så lade længslen efter det slide i min krop - og så nægte mig talentet? Mit hjerte er optændt af had. For første gang havde jeg onde tanker” (Salieri er ligesom Adam blevet selvbevidst og Salieri forstår i modsætning til Kejseren Mozarts genialitet).

Slangen og Venus' bryster

Senere indgår fristelsesmotivet igen. Denne gang er Salieri fristeren der med kontanter og konfekt (Venus bryster) søger at opnå kundskab vha. Constanze og tjenestepigen.

Salieri bebrejder Gud

Salieri bebrejder i krydsklipningerne Gud og trækker således på en klassisk retfærdighedstanke. Ligesom Job går Salieri i rette med Gud, og ligesom Job oplever Salieri af man ikke kan stille krav til Gud.

Mozart som Kristus

Salieris fortælling vedligeholder myten om det guddommelige i Mozarts musik, og indsætter Mozart som Kristus aka Guds stemme. "Operaen var fuldkommen. 4. akt af Figaros Bryllup gav alle i salen syndsforladelse". Salieri er den eneste der virkelig forstår (syndefald) Mozarts musik, men det er uforståeligt for ham hvordan dette udskud af en person kan være bærer af det allersmukkeste (være Guds stemme)? Det får Salieri til at hade Gud og Mozart.

Mozart og musikken

Musikken er helt ny, fuldendt og smuk som Guds egen stemme. Mozart skriver partituret direkte ind, uden en eneste fejl. Det er, som om han får diktat direkte fra Gud. Budskabet er altid kærlighed og med 4. akt i Figaros Bryllup gives hele salen syndsforladelse.

En plan for guddommelighed

Salieri vil bestille en Requiem hos Mozart og dræbe han når den er færdigt komponeret. Til Mozarts begravelse vil Salieri så opfører den bestilte dødsmesse som om det var hans egen komposition. På den måde hævner han sig på Gud, tvinger ham til at lytte, og opnår samme guddommelighed som Mozart.

Gud kan ikke tvinges i knæ

Mozart dør og planen mislykkes. Salieri anklager Gud for at ”han foretrak at tilintetgøre sin egen udkårne frem for at lade middelmådigheden trænge sig ind i hans storhed” Gud kan ikke tvinges i knæ. Der kan ikke stilles krav til Gud (Spørg bare Job). ”Gud slog Mozart ihjel for at pine mig” siger en selvcentreret Salieri.

Mozart er alt det Salieri ikke er.

Salieri ser Mozart som Guds talerør. Selv oplever Salieri sin kontakt Gud som indirekte, men relation til Gud præges af en brudt pagt.

Taler i tunger og sidder til bords med alle.

Mozart lader sin første opera til kejseren foregå i et tyrkisk harem. De ydre rammer er forargelige, men det er budskabet ikke (kærlighed). Sproget er ligegyldigt for Mozart. En opera behøver ikke foregå på italiensk.

Judas-figur

Salieri handler ligesom Judas af fri vilje, men overordnet efter Guds masterplan

Den onde afsløres

Salieri inkarnere ondskaben. I kontakt med det gode (den godtroende) udstilles han. Han genkendes af sig selv lige (Samme motiv som i "Idioten")

Don Giovanni

Don Juan dømmes til helvedes flammer for det udskejende og umoralske liv han har levet. Mozarts Don Giovanni er et drama om retfærdighed og straf. Dybest set altså en moralsk opera. Himlen er blevet krænket, og tager sin hævn. "Sådan går det den der handler ondt. De ugudeliges Ende ligner liver, de har ført"(2.akt, sidste scene). Himlen griber hævnende ind, synderen straffes med døden, og verdensordnen genoprettes. Det er et polariseret univers, hvor det guddommelige verdensbillede er normgivende. Man kan leve efter det og blive frelst eller som Don Giovanni overtræde det og blive straffet med døden. For Mozart smelter hans far sammen med den genopstandne officer. Foran hele Wien (publikum) anklager Faderen sin søn. Faderen har stadig fat i sønnen fra den anden side af graven.

Requiem

Mozart ved at dødsmessen slår ham ihjel. Det er en villet død. Han brænder (op) for musikken/budskabet.

Begravelsen

Mozart får en sølle begravelse hvor kun meget få møder op. Han kastes i en massegrav, som det også var intentionen med Jesus

Opdagelsen

Faderen har lært Mozart alt. Han har skabt myten Mozart, og forstår og støtter hans glæde ved musikken.

At høre det usynlige/guddommelige

Musikken maler alt, også genstande man ikke kan se: ved en næsten ubegribelig fortryllelse synes musikken at anbringe øjet i øret. For dét kan musikken udmale stilheden og tavshedens brag (J. J. Rousseau)

Musik er metafysik

Musik er ikke som alle andre typer kunst en efterligning. Musik er guds talerør. Musik er metafysik.(Schopenhauers æstetik).