Menu
• Indhold

Moral, matematik og mavefornemmelser

Kickstart dit etikforløb med en provokerende test af klassens moral

Moral, matematik og mavefornemmelser

Om

Hvorfor ved vi instinktivt, hvordan vi bør handle?

Dette grundlæggende spørgsmål er man på Harvard Universitet ved at undersøge. Til formålet har man konstrueret The Morale Sense Test, hvor forsøgsdeltageren skal tage stilling til nogle hypotetiske dilemmaer.

Tog

Placeret på en gangbroen over et togspor står du og ser ned på den ukontrollabel togstamme, som er på vej til at udslette fem mennesker. Du kan standse toget ved at skubbe en tung genstand ned på sporet foran toget. Den eneste tunge genstand i nærheden er imidlertid den kraftige mand ved din side. Du kan redde de fem ved at skubbe sidemanden ned foran toget.

  • Skubber du? Tag stilling i elevUniverset
    • Skabelon: I alle dilemmaerne kan du redde 5-10 personer ved at ofre et enkelt menneskes liv. Matematikken er simpel, men følelserne slår krumspring og sender dit sind på springtur mellem det moralsk acceptable og det helt uhyrlige
    • Foreløbig konklusion: Ligegyldigt hvem vi er, så tænker vi os ikke frem til, hvad der er rigtigt og forkert. Afgørelsen er snarere følelsesmæssig. Denne konklusion er udgangspunktet for dette forløb om etik
    havsnød
     

    Fra Fælles Mål

    "at diskutere og forholde sig til grundlæggende tilværelsesspørgsmål […] på et fagligt grundlag (Slutmål efter 9. klasse)

    "at gøre rede for og forholde sig til […] etiske problemstillinger og moralsk praksis. Slutmål efter 10. klasse).

    Læringsmål

    At kunne vurdere et dilemma ud fra en konsekvens- og pligtetisk synsvinkel.

    At kunne redegøre for faktorer som påvirker os følelsesmæssigt i afgørelsens øjeblik.

    Sådan gør du (trin for trin)

    Forberedelse, aktiviteter, hjemmearbejde og evaluering.

    Artikel

    Kickstart dit valgfag

    Den gode lærer fortæller godt. Den kedelige lærer taler for længe.

    Her er to bud på korte fortællinger, som kickstarter elevernes filosofiske overvejelser og tøjler lærerens trang til enetale. (Inspirationsartikel om filosofi som valgfag. Artiklen blev bragt i Religionslæreren i januar 2010.)

    Relaterede sider om etik:

    Om Relaterede sider om etik:

    Skellet

    Sæt kød og blod på dit etikforløb

    Det etiske Råd og Experimentarium har lavet et spil, som sætter eleverne i den traditionelle beslutningstagers varme stol. Populært sagt skal eleverne spille læger og politikere, som stilles overfor svære men realistiske valg

    Etik på bjerget

    Et opgaveoplæg om egoisme eller næstekærlighed på verdens højeste bjerg. Er det næsten eller dine egne ambitioner der kommer i første rækker, når du er over 8000 højdemeter? (7.-10. kl)

    Usympatisk TOP5

    Til evaluering eller opstart af et etikforløb er denne casestory fantastisk. Fortæl historien og lad eleverne lave en usympatisk TOP 5 over historiens uheldige hovedpersoner (7.-10. kl).

    Test: Hvorfor mener du det?

    Hvis dine elever er skrappe til engelsk, så kan de her teste, hvordan deres tanker om moral hænger sammen. The Philosophers Net tester om der system i vores tanker.

    Lad eleverne prøve testen to og to, så kan de støtte hinanden i forståelsen af det engelske. De kan springe den lange engelske introduktion og i stedet læse her. Testen er delt i to: 1. Generelle spørgsmål til moralens fundament. 2. Specifikke situationer hvor de generelle overvejelser over moral udfordres - ofte på provokerende vis.

    1. Et eksempel på et spørgsmål til moralens fundament: Kan en handling være ond, hvis den er privat (d.v.s. ingen overvære den) og hverken skader udøveren eller nogen andre? Hvis dit svar er nej kunne udfordringen af dit standpunkt lyde sådan:

    2. En mand køber hver onsdag en fersk kylling i Netto. I sin kælder har han sex med kyllingen og om aftnen griller han den til sin aftensmad. Ingen har nogen sinde set dette, og ingen er nogen sinde kommet til skade under udførelsen af denne handling. Kan mandens handling siges at være ond/forkert?