Menu
• Indhold

Hvorfor vegetar?

Mange teenagere flirter med tanker om at blive vegetarer. For mange elever ville det således være vedkommende at arbejde med religiøse, filosofiske og kulturelle argumenter i vegetardebatten.

Hvorfor vegetar?

 

Forslag til aktiviteter

Introducer (20-45 min)

Brug Jonathan Safran Foer eller Sara Cant til at introducere temaet. Interviewet med Jonathan Safran Foer forudsætte gode engelskkundskaber men artiklen om Sara er let læselig. Artiklens styrke er, at Sara er teenager og tæt på folkeskolen. Interviewets force er Jonathans mange pointer og nuancer. Brug de første 20 min.

Undersøg (3-4 lektioner)

Eleverne undersøger i par de menneske- og natursyn som kommer til udtryk i udsagnene om spisevaner, dyreret, nytteetik mm. Se aktiviteterne i elevuniverset

Prioriter (1 lektion)

Eleverne prioritere argumenterne. Først individuelt ( i den tilhørende quickpoll) og derfor i par. Hvilke pointer er de bedste. Hvilke synspunkter er beslægtede eller støtter hinanden. Hvilke synspunkter kolliderer med hinanden?

Debater (1-2 lektioner)

Eleverne repræsenterer positionerne i en debat om spisevaner, kæledyr, madindustri og måske endda dyreforsøg (Hent evt inspiration hos J.S. Foer)

Nuancer (1 lektion)

For at undgå en polariseret og unuanceret debat (hvor eleverne diskuterer for at vinde), så kan du benytte bytte-stol-strukturen fra De Omvendte (DR2).

Alternativ (1 lektion)

Speed dating med en vegetar. Der linkes til et eksempel, hvor strukturen "Speed dating" bruges som en evaluering på et tema. Læs mere om metoden her. Læs mere om metoden her.

Eksempler på læringsmål

  • At bibringe eleverne en forståelse af at der er visse sammenhænge mellem natursyn, menneskesyn og spisevaner.
  • At eleverne forholde sig til hvad de spiser.
  • Trinmål (9. klasse)

    Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:

  • identificere forskellige menneske- og natursyn og forholde sig til dem på baggrund af normer, etikker og bagvedliggende værdier
  • diskutere og forholde sig til egen og andres opfattelse af tilværelsen på et fagligt grundlag.
  • Læs mere om Trinmål (9. klasse)

    Afgangsprøve

    Til afgangsprøven er det et krav, at sproget er dansk. Brug derfor de engelsksprogede kilder (fx Jonathan S. Foer) til undervisningen, og anvend nogle af de dansksprogede kilder (fx Den grønne tanke og Etik og dyr) til afgangsprøven